Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR
173
blikkelig kom Alt i Bevægelse over denne Mangel paa
Tact eller daarlige Vittighed, men snart, da man
ind-saae, at det jo ganske tilfældigt var faldet i B y s t r 0 ms
Hænder, og man hørte, det kom fra mig, hvem man
ikke tiltroede nogen Braad, jevnede sig Alt, og det
gode Lune kom igjen.
Jeg havde skrevet en Sang — den var min egentlige
første skandinaviske Vise. — I R o m var Julen en
naturlig skandinavisk Fest, men skandinaviske
Sympathier var der ikke Spor af. Til Overskrift havde jeg
sat: »Skandinavernes Julesang i Rom
1 8 3 3«; den var skreven til Melodien: »Ung Adelsteen
paa Thinge stod.«
Sødt dufter Juletræets Blad.
Det stod igaar i Laurbærlunden!
Lad os, som Barnet, være glad.
Vi er" jo Alle Børn i Grunden,
Den ene Forskjel kun jeg seer,
Een veed lidt mindre. Een lidt meer.
Husk, hvor det hjemme dog var smukt
Ved Juletid, da vi var mindre,
Vi stod ved Døren, der var lukt.
Saae gjennem Sprækken Lyset tindre,
Tidt Nabobørnene var med —
Her finder nu det samme Sted.
Dansk, Svensk og Norsk, et Kløverblad,
Med Sundhedskraften, Troskabsflammen,
De Brødre tre, der skiltes ad.
I Roma knyttes atter sammen!
Eet Sprog, eet Hjem os Himlen gav,
Og Broder er hver Skandinav!
Ei Drot og Hjem vor Sjæl forlod,
Hvad Hjertet elsker, maa det prise,
Held Danmarks Fred’rik Eiegod,
Held Sverrigs C a r 1 J oh an den Vise,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
