- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
243

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

243

Fyll oss med skönhet! Likasom du
ville-Från mörkrets makter återföra oss;
Och bada dig i morgonrodnan, snille!
Och skrif i den vår Nords apotheos.

C A dier sparre.

Jeg var just Ugen forud i Besøg hos Baron
Wran-gels i Skaane; de svenske Naboer modtog mig
saa hjerteligt, saa inderligt velvilligt, at
Erindringen herom aldrig er udslettet i mit Bryst, da modtog
jeg ude den første offentlige Hædersbeviisning, der
har gjort et dybt, uforglemmeligt Indtryk paa mig
Fra de Studerende i L u n d blev jeg indbudt at komme
til deres gamle By, her var et Festmaaltid arrangeret
for mig, Taler bleve holdte, Skaaler udbragte, og da
jeg ud paa Aftenen var i en Familiekreds, underrettede
man mig om, at de Studerende vilde bringe mig en
Serenade. Efterretningen alene overraskede mig i den
Grad, at jeg skjelvede over alle Lemmer. Jeg kom
ganske i Feber-Tilstand, da jeg saae den tætte Skare, Alle
med deres blaa Møtser paa Hovedet, Arm i Arm at
nærme sig Huset; ja, jeg havde en Ydmygheds-Følelse,
en saa levende Erkjendelse af mine Mangler, at jeg
ligesom følte mig trykket til Jorden, idet man hævede
mig; da de Alle blottede deres Hoveder , idet jeg traadte
frem, havde jeg min hele Kraft nødig for ikke at
briste i Graad. I Følelse af at være en saadan Hyldest
uværdig, speidede mit Øie, om ikke hos Nogen gik
SmiiLom Munden, men jeg saae kun velvillige
Ansigter, ellers vilde i dette Øieblik et tvivlsomt Smiil have
slaaet mig den dybeste Vunde. Man gav mig Hurra,
og af Talen, der blev holdt, husker jeg levende, at
der sagdes: »Naar Deres eget Fædreland
og Europas Lande bringer Dem H y 1-

16—17«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free