- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
249

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

249

Den bestandige Pegen paa, at jeg ikke havde selv
opfundet Stoffet, fik mig til at udtænke et, og nu skrev
jeg Tragedien »M a u r e r p i g e n«, idet jeg haabede,
ved denne, at bringe alle mig ondtvillende Tunger til
Taushed, og hævde min Plads som dramatisk Digter.
Det var tillige min Plan, at jeg da ved Indtægten for
dette nye Arbeide, i Forening med den lille Sum, jeg
havde samlet og holdt paa, af Honoraret for »M
ulat-t e n«, vilde gjøre mig det muligt endnu en Gang at
komme til Udlandet, ja gjøre der en større Reise, ikke
biot til Italien, men til Grækenland og
Tyrkiet; min første Reise havde jo, mere end alt Andet,
virket til min aandelige Udvikling, det var saa
temmeligt blevet erkjendt; jeg følte, at Livet og Verden var
min bedste Skole; jeg var fuld af Reise-Lyst, fuld af
Stræben efter at tilegne mig mere Kjendskab til
Naturen og Menneskene. I Tanker og Følelser var jeg
endnu aldeles ung.

Heiberg, der var bleven Theater-Censor, syntes
ikke om rrit nye Stykke, og i det Hele slet ikke om min
dramatiske Færd. Fru Heiberg, hvem jeg troede
at have skrevet Rollen for, afslog at spille den; og jeg
vidste, at Publicum ikke brød sig om at komme i
Theatret, naar hun ikke optraadte, Honoraret vilde altsaa
blive ringe, og jeg ikke kunde udvide min Reise. Jeg
udtalte det, tænkte ikke paa høiere Kunsthensyn, hun
kunde have — hun afslog det, og ikke mildt. — Dybt
saaret gik jeg bort og beklagede mig for Enkelte;
hvorledes nu denne Beklagelse er gjengi ven, eller en
Beklagelse mod Publicums Yndling er en Forbrydelse, nok
fra dette Øieblik i en Række af Aar — nu troer og
haabe jeg, Forholdet er anderledes — blev Heiberg
min Angriber, naturligviis kun i smaa Smæk, jeg var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free