Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR
279
lig holder af, forvisset om, at var jeg geraadet i en stor
Nød og Ulykke, man havde sat Alt i Bevægelse for, at
jeg ikke skulde forkomme, men der er en Deeltagelse
af en anden Art, der er en Digters Natur nødvendig,
og den har jeg saa temmelig savnet; man har i min
kjæreste Omgivelses Kredse ligesaa høit udtalt sin
Forundring over Udlandets Erkjendelse over mine
Arbeider som nogen streng Critiker. FredrikaBremer
fik et Indblik deri, som sært overraskede hende; vi vare
sammen her i Kjøbenhavn paa et saadant Sted,
hvor Folk sagde, jeg kun forkjæledes; hun troede her
at sige noget Behageligt, idet hun fortalte: »Det er
ganske overordenligt, hvor elsket Andersen
eriSver-r i g fra S k a a n e og heelt opiNordland; næsten
i hvert Huus findes af hans Bøger!« — »Bild ham dog
ikke Noget ind!« blev der svaret hende, og det i Alvor.
Der siges og tales saa meget om, at det at være af
Adel, af Fødsel, ikke længer har Betydning, den Tale
er Mundsveir; den dygtige, fattige Student har oftest
i gode Huse, som de kaldes, ikke den Høflighed, den
Modtagelse, som ydes et godtklædt Adelsbarn eller en
mægtig Embedsmands Søn. Jeg kunde belyse det medJ
mange Exempler, men vil kun give eet, der maa
gaae for dem alle, eet ud af mit eget Liv. Den Skyldige
er det ikke her om at nævne, han er eller var — for at
skyde det mere tilbage — en høist hædret Personlighed.
Da Christian den Ottende første Gang
som Konge besøgte Theatret, opførtes »Mulatten«; jeg
sad i Parquettet ved Siden af Thorvaldsen, der
ved Tæppets Fald tilhviskede mig: »Kongen hilser ned
til Dem!« — »Det maa være til Dem!« svarede jeg, »mig
kan det umuligt gjælde!« Jeg saae op til den kongelige
Loge, Kongen hilsede igjen, og det var til mig; men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
