- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
280

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i280

H. C. ANDERSEN

følte, at en mulig Misforstaaelse fra min Side vilde hos
Folk skrækkeligt lade det gaae ud over mig; jeg blev
derfor roligt siddende, og næste Dag gik jeg til Hans
Majestæt for at bringe min Tak for den usædvanlige
Naade, og han spøgte over, at jeg ikke paa Stedet havde
taget imod den. — Nogle Dage efter skulde paa
Christiansborg Slot være et stort Bal parée for alle Classer
af Samfundet; jeg havde erholdt Indbydelseskort.

»Hvad skal De der?« spurgte mig en af vore ældre
Videnskabsmænd, idet jeg i hans egen Stue talte om
denne Fest. — »Hvad skal D e paa saadanne Steder!«
gjentog han.

Jeg svarede i Spøg: »Det er jo i den Kreds, jeg er
meest vei optagen.«

»Men der hører D e ikke hjemme!« sagde han vred.

Der var for mig kun at svare let og leende, som om
jeg ikke følte nogen Braad derved:

»Kongen selv har i Theatret hilset fra sin Loge ned
til mig, saa kan jeg ogsaa nok komme paa Bal parée/«

»Hilset fra sin Loge!« udbrød han, men det giver Dem
ikke Ret til at trænge Dem frem!«

»Men paa dette Bal komme jo Mennesker af den
Classe, hvortil jeg hører!« tilføiede jeg nu alvorligere;
»der komme Studenter!«

»Ja, hvilke?« spurgte han.

Jeg nævnede en ung Student af Mandens egen
Familie.

»Ja det troer jeg nok!« svarede han da, »det er jo en
Søn af en Etatsraad! Hvad var Deres Fader!«

Da brændte det mig i Blodet. — »Min Fader var en
Haandværksmand!« sagde jeg, »jeg har med Gud og ved
mig selv skaffet mig den Plads, jeg nu har, og det troede
jeg, at De maatte agte —!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free