- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
287

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

287

beredelser gjordes; paa Nicolai Taarn skulde vaie et
Flag, naar Skibet, der bragte ham, var under
Opsei-ling. Det var en Nationalfest. Baade, pyntede med
Blomster og Flag, gyngede mellem Langelinie og
Trekroner. Malere, Billedhuggere, hver havde deres
Emblemer i Flaget, Studenterne førte en Minerva,
Digterne havde en gylden Pegasus. Det sees endnu antydet
i den malede Frise paa Thorvaldsens Museum;
i Digterbaaden der kjendes Oehlenschläger,
Heiberg, Hertz og Grundtvig; jeg staaer
op paa Roerbænken, holder mig til Masten og svinger
med Hatten. — Paa Ankomstens Dag var det et taaget
Veir, og man øinede først Skibet, da det var ganske
nær Byen. Signalerne lød, Folk strømmede ud til
Toldboden; og de indbudte Digtere, der vare
sammenkaldte af Heiberg, som da var den Ledende og
Afgjørende, stode ved deres Baad, der laae ved L a
r-s e n s Plads, men endnu var Oehlenschläger
og Heiberg selv ikke komne, Poeterne ventede,
Kanonskuddene lød fra. Fartøiet, der allerede kastede
Anker; Thorvaldsen vilde været stegen i Land,
før vi kom, indsaae jeg; allerede bar Vinden
Sangtonerne til os, den festlige Modtagelse var begyndt,
jeg vilde være med og sagde derfor til de Andre: »Lad
os roe afsted!« — »Uden Oehlenschläger og
H e i b e r g?« udbrød de Andre. — »Men de komme
jo ikke, og Alt er snart forbi!« — En af Poeterne yttrede,
at naar disse To ikke vare med, vilde jeg vei ikke seile
ud under dette Flag?« og han pegede paa Pegasus.
— »Den kaste vi ned i Baaden!« sagde jeg og tog
Flaget af Stangen; de Andre fulgte nu med mig, og vi
kom netop derud, idet Thorvaldsen seilede mod
Land. Heiberg og Oehlenschläger mødte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free