- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
371

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT LIVS EVENTYR

3 77

Alt som man bliver ældre, ihvor meget man end
tumler sig om i Verden, bliver dog eet Sted det egentlige
Hjem, selv Trækfuglen har sit bestemte Sted, hvorhen
den altid søger, mit var, foruden hos H. C. Ørsted,
W u 1 f f s og Fru Læssøe, det Collinske Huus,
det var og bliver det egentlige Hjem i Hjemmet.
Behandlet som Søn, næsten opvoxet med Sønnerne og
Pøttrene, er jeg bleven et Led i Familien; et
inderligere Sammenhold end i dette Huus har jeg aldrig kjendt;
eet Led brast i denne Kjæde, og just i Tabets Time.
følte jeg, hvor fast jeg var voxet her, at jeg blev
betragtet som eet af Børnene. Skulde jeg nævne et
Exempel paa en Huusmoder. der ganske hengav sit eget Jeg
i sin Mand og sine Børn, da maa jeg nævne Collins
Hustru, Søster til Botanikeren Hornemann og
Enke efter Tænkeren Birckner.

I de sidste Leveaar var hendes Hørelse aftagen, og
hun havde den Ulykke, snart at blive næsten blind;
en Øienoperation blev foretagen, den faldt lykkelig ud,
hun kunde alt i Vinteren begynde igjen at læse en Bog
og var taknemlig glad derover, længtes forunderlig
efter at see det første Foraarsgronne, og hun saae det
i sin lille Have. En Søndagaften forlod jeg hende glad
og sund, om Natten blev jeg kaldt op, Collins
Tjener bragte mig et Brev, Collin skrev: »Min Kone er
meget syg, alle Børnene ere samlede herude!« Jeg
forstod det, jeg fløi afsted, hun sov stille, uden Smerte,
ja som det syntes uden at drømme, det var den Godes
Søvn, det var Døden, som nærmede sig saa stille, saa
venligt; paa tredie Dag laae hun endnu saaledes i
uafbrudt rolig Slummer, da gik der en Bleghed hen over
Ansigtet, og hun var død.

24—25*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free