- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
387

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT LIVS EVENTYR

3 77

netop pakkede ind i min Koffert for at reise til
Pro-vindserne, traadte Jacob Grimm i Reiseklæder
ind til mig, han var kommen til Kjøbenhavn, netop
stegen i Land og paa Veien til Hotellet, da han kom
forbi min Bopæl, var han strax gaaet op til mig, for:
»nu kjendte han mig!« sagde han; hjerteligt trykkede
han min Haand og saae mildt paa mig med sine kloge
Øine; Postkarlen, der skulde hente mit Tøi, traadte
i det samme ind, jeg havde kun faa Minuter, og
Sammentræffet i Kjøbenhavn blev saaledes lige saa kort,
som det i Berlin; men nu kjendte vi hinanden, nu
vare vi gamle Bekjendte, der atter mødtes.

Jacob Grimm er een af de Personligheder, man
maa elske og slutte sig til: ogsaa hans Broder lærte
jeg nu at kjende og skatte. En Aften hos Grevinde
Bismark-Bohlen læste jeg eet af mine
Eventyr; i Kredsen her lyttede Een især med synlig
Deel-tagelse, udtalte sig klogt og eiendommeligt, det var
Wilhelm Grimm.

»J e g havde dog nok kjendt Dem, dersom De var
kommen ind til mig, sidst De var her!« sagde han.

Senere samledes jeg næsten daglig med begge disse
to begavedes elskværdige Brødre; de Kredse, i hvilke
jeg kom, syntes ogsaa at være deres, og det var mig
en Lyst og en Glæde, at de lyttede til mine Eventyr, at
de med Deeltagelse fulgte, mig, de, hvis Navne ville
evigt staae, saalænge »tydske Folke-Eventyr« læses. —
Det havde under mit forrige Ophold i Berlin
forstemt mig, at Grimm slet ikke kjendte mig, og
naar derfor den Tid Nogen stærkt udtalte, hvor kjendt
og vei optagen jeg var i Berlin, rystede jeg med
Hovedet og gav min Tvivl med de Ord: »G r i m m
kjendte mig aldeles ikke!« — Nu var det opnaaet!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free