Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
II. C. ANDERSEN
tydske Udgave af mine Skrifter: »Das Marchen meines
Lebens«, »the true story of my life!« kalde Englænderne
denne Bog. Slutningsordene der lyde saaledes: »Før jeg
forlader Pyrenæerne, flyver dette Skrevne til
Tydskland, dette, et stort Afsnit af mit Liv; jeg selv
følger efter, og et nyt, et ubekjendt Afsnit begynder.
Hvad mon ruller op? Hvad skal jeg udrette? Mon den
virksomste Deel af mit Liv endnu ligger for mig? Jeg
veed det ikke! men taknemlig, trøstig seer jeg fremad.
Hele mit Liv, de lyse og de mørke Dage førte til det
Bedste. Det er som en Søreise, mod et bestemt Maal,
jeg staaer ved Roret, jeg har valgt min Vei, jeg gjør
mit, men Gud raader for Storm og Hav, han styrer,
og skeer det anderledes, end jeg tænker,, da er dette
det Bedste for mig, den Tro er fast i mit Bryst, og
den gjør lykkelig! Naar Juletræet tændes, naar som
man siger: de hvide Bier sværme, er jeg, vil Gud, i
Danmark, hos mine Kjære der, med Hjertet fuldt
af: Reiselivets Blomsterflor, med styrket Legem og
Sjæl, da springe nye Arbeider paa Papiret, Gud lægge
sin Velsignelse i dem! han vil det! — En Lykkestjerne
lyser over mig, Tusinde fortjente den vei bedre end
jeg, selv begriber jeg tidt ikke, hvorfor just jeg fik
saa megen Glæde fremfor Utallige! den lyse! men gaaer
den ned, maaskee idet jeg her slutter disse Linier, den
har lyst, jeg har modtaget min rige Deel, den gaae
ned — ogsaa her fremspringer det Bedste. Gud og
Menneskene min Tak, min Kjærlighed!«
Vernet, (Øst-Pyrenæerne) i Juli 1846.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
