- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
454

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

454 II. C. ANDERSEN

Van eier Vliet kjendte jeg ikke personlig, men
han havde tidligere flere Gange skrevet mig til, sendt
mig Oversættelser og Anmeldelser af mine Skrifter;
jeg traadte ind i hans Stue, han var en ung, godmodig
Mand, med Præg af et sandt Naturbarn, der med varmt
Hjerte omfattede Alt, hvad jeg havde skrevet, han
blev ved mit uventede Besøg saa overrasket, næsten
overvældet; han havde ventet forud at faae at vide,
naar jeg kom, havde indrettet det saaledes i sit Huus,
at jeg skulde boe hos ham; hans unge Kone kaldte
han til, hun var ligesaa glad og hjertelig, men hun
talte kun Hollandsk, dog hvor vi ikke forstode
hinanden, nikkede vi venligt og trykkede hinanden i
Hænderne. De gode Mennesker vidste ikke alt det Gode,
de vilde gjøre mig; deres eneste Barn, en ganske lille
Dreng endnu, var, sagde Faderen, kaldt op efter mig
og efter den stakkels Spillemand: »C h r i s t i a n.« Den
overordentlige Glæde, min Nærværelse syntes at volde
dem, rørte mig, det var et. lille Hjem fuldt af
Kjærlighed, dog, da jeg kun blev faa Dage i Haag, og
Hjemmet her laae meget afsides, foretrak jeg hellere
at blive i Hotellet, der laae midt i Byen; Mand og
Kone fulgte mig til min Dør, for at vi endnu saameget
længere kunde være sammen. Det gjør godt i fremmed
Land saaledes at finde Hengivenhed og Inderlighed.
Mit Komme var dem, som Overbringelsen af det
glædeligste Bud, og i livlig Stemning, leende og sladdrende,
gik det afsted. Vi skiltes, og paa Trappen i Hotellet,
hvor jeg boede, stod foran mig en sørgeklædt Mand,
han nævnede mit Navn, jeg kjendte ham, hvor
forskjelligt fra de leende Glade, jeg nylig forlod. Taarerne
kom i Mandens Øine, det var H e n s e 1, Svoger til
Mendelssohn-Bartholdy, han var nylig ta-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free