- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
455

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

455

get fra B e r 1 i n, Lægerne vilde, at han skulde reise
for at lede Tankerne fra sin Sorg; den syntes han at
synke under. Hans herlige, geniale Hustru,
Mendelssohns Søster, der i saa Meget lignede Broderen,
et sandt Musik-Genie, og i sit Ydre eiede hans
beslægtede Træk og LTdtryk, var pludselig død. I Berlin havde
jeg mødt hende og Manden i Selskaber, hun var
Genialitet og Livlighed, havde Broderens Aand og
Kjæk-hed, spillede som han med en Færdighed, et Udtryk,
der henrev. Nylig, da hun frisk og munter, efter
Middagsbordet, havde sat sig i Lysthuset, udstødte hun
et Skrig og var i det samme død; hendes Mand, der
er berømt som Portraitmaler, tidligere var han Officeer,
havde malet hendes Billede, som hun saae ud i Døden,
han førte det store Stykke med, det var opstillet paa
Bordet inde i hans Værelse, det greb mig, som kom
fra Glæden og de Glade, at see den kraftige Mand saa
dybt rystet og i Taarer.

Aaret efter, som vi nu veed, døde Mendelssohn
ligesaa pludselig og fulgte sin aandfulde, herlige Søster.

Jeg havde været i H a a g fire Dage, det var Søndag,
jeg vilde besøge den franske Opera, men mine Venner
bad mig opgive det, og komme i en Kreds, der havde
samlet sig i Hotel de l Europe. »Her er nok Bal iaften!«
sagde i eg, da vi gik op ad Trappen, »hvad Stads er
her?« spurgte i eg, »her seer saa festligt ud!« Min
Ledsager smilte og svarede: »her er en Fest for Dem!« Jeg
traadte ind i den store Sal og overraskedes ved den
forsamlede Mængde. »Det er.« blev der sagt, »nogle af
Deres hollandske Venner, som glæde sig ved at være
sammen med Dem i Aften!«

I den korte Tid, jeg havde været i Haag, var der
sendt Breve rundt om i Landet til min Musas Venner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free