Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
477
»ere altfor sandt og simpelt skjønne, til at Dejmaa
»beholde dem i Deres eget Hoved.
»Vi ere for længe siden komne tilbage fra den
Sø-»kyst, hvor jeg sagde Farvel til Dem, og ere igjen i
»vort eget Huus. Min Kone siger, jeg skal hilse Dem
»kjærligt fra hende. Det samme siger hendes Søster.
»Det samme sige alle mine Børn. Og da vi Alle have
»det samme Sindelag, beder jeg Dem modtage
Sum-»men, i en kjærlig Hilsen fra Deres oprigtige og
beundrende Ven
Charles Dickens.
Til Hans Christian Andersen.«
Ved denne Juletid udkom paa Dansk og Tydsk min
Digtning: Ahasverus.
Allerede Aaringer forud, da Ideen hertil opfyldte
mig, talte Oehlenschläger til mig derom. »Hvad
er det!« sagde han, »man siger, at De skriver paa et
Verdens-Drama, med alle Tiders Historie! Det
forstaaer jeg ikke?« Jeg udviklede Jdeen, som jeg
tidligere her har udtalt den*). »Men i hvilken Form kan
De magte alt det?« spurgte han.
»Jeg vexler med dem alle, lyrisk, episk, dramatisk,
snart i Vers og snart i Prosa!«
»Det kan man ikke!« udbrød den store Digter ivrig,
-/ieg veed ogsaa, hvad det er at digte! der er Noget,
som hedder Form og Grændse, og det skal man agte!
det Grønne for sig og det brændte Kul for sig! — Ja,
kan De svare mig herpaa!«
»Svare kunde jeg nok!« sagde jeg ganske godmodigt,
uagtet en lille Lystigheds-Djævel kildrede mig, og jeg
*) See Side 265.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
