- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
517

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

477

gens Svar og Ministeriets Afskedigelse bekjendt i
Staden.

Jeg var i forskjellige Kredse Vidne til de høist
forskjellige Indtryk af Begivenhederne. Gjennem Gaderne
droge Dag og Aften store Folkeskarer syngende
fædrelandske Sange; der skete ingen Excesser, men der var
noget Uhyggeligt i at møde disse næsten fremmede
Horder, disse mig ubekjendte Ansigter, det var, som
om en heel anden Slægt var traadt frem. Flere Venner
af Orden og Ro sluttede sig derfor til Folkestimlen og
ledte den fra Afveie. Jeg selv blev af Ordens-Comiteen
optagen til at virke med for at holde god Orden, og
der behøvedes kun, naar Hoben raabte Navnet paa et
Sted, hvor den maaskee vilde have skeiet ud, at en
Enkelt gjentog »lige frem!« og saa gik den hele Stimmel
ligefrem! — I Theatret sang Publicum, Orchestret
maatte spille fædrelandske Sange. — Rundt om
forkyndtes, at Byen skulde illumineres, og komisk nok,
de, der vare dette nye Ministerium mindst velsindede,
satte Lys i Vinduerne, for ikke at faae deres Ruder
slagne ind.

En Deputation fra Holsteen kom til Kjøbenhavn,
Forbittrelsen var stor imod dem, men Kongen bød i
sin Proclamation: »De slesvig-holsteenske Afsendinges
Sikkerhed betroe Vi vort danske Folks Ære!«

Studenterne hævdede den, idet de gik om i
Folkehoben og talte til paa det Bedste, Soldater opstilledes
i Gaderne, gjennem hvilke de Afsendte skulde til
Dampskibet, Folkemassen ventede her, og imidlertid førtes
de fra Slottet til Canalen bagved, og derfra til
Toldboden, hvor de saaledes, uden at bemærkes, kom
ombord.

Rustninger skete til Lands og Vands. Hver hjalp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free