Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
477
ogsaa levende gjennem Tanken alt det Gode, jeg havde
nydt i Tydskland, den store Erkjendelse, man der
havde viist mit Talent, og de mange Enkelte, jeg der
maatte elske og være taknemlig, jeg led uendelig! og
naar da mangt et stærkt bevæget Sind, ligesom i
Fornemmelsen heraf just mod mig udtalte sig i Vrede og
Bitterhed, da var det ofte mere, end jeg mægtede at
bære! Exempler herpaa vil jeg ikke give; bedst at alle
bittre Ord fra hiin Tid svinde, og at Vunden læges
mellem de beslægtede Folk! — Her var det ogsaa
H. C. Ørsted, der løftede mit Sind og talte om
Erkjendelsen bedre Tid, der nu er kommen.
Der var Sammenhold, der var Kjærlighed; flere af
mine unge Venner gik med som Frivillige, mellem
disse Valdemar Drewsen og Baron Henrik
Stampe. Ørsted stod stærkt bevæget ved
Begivenhedernes Gang, han skrev i et af vore Dagblade
tre Digte: »Kampe n«, »Seire n« og »F rede n.«
»Dybt føie vi. Fjenden vor Broder dog er,
Aarhundreder med os forbunden;
Men selv han os tvang til den blodige Færd;
Nu gjælder kun tabt eller vunden.«
Det var Grund-Accorden.
At tage den røde Trøie paa var tidligere et sandt
Fortvivlelsens Skridt; Landsoldaten var da kun en
sølle Karl, nu kom pludselig den røde Trøie til Agt
og Ære; med den rødtrøiede Soldat under Armen gik
Damer i Silke og Flor. En af de Første af de høiere
Stænder, jeg saaledes saae, var Løvenskjold, den
norske Statholders Søn, og ligesaa den unge Grev
Adam Knuth, som ganske nyligt var blevet
con-firmeret Han mistede sit ene Been ved en Spidskugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
