Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
477
Da Efterretningen kom om Slaget ved 1 d s t e d,
kunde jeg ikke juble op i Seiren, jeg var betagen og
opfyldt af Læssøes Død; midt om Natten skrev
jeg til hans Moder, ieg vidste ikke, hvad Kraft Gud
gav hende til at bære dette tunge Tab.
Oberst Læssøe.
Paa Valpladsen faldt Du for Danmarks Sag,
Der brast dit ildfulde Hjerte,
Din Aand var klar som den lyse Dag,
Men »fremad!« den steg i det blodige Slag,
Saae Danskens Seier og -— Smerte.
Græd, stakkels Moder, nedbøiet tungt,
»Hans I.iv var saa ungt!« — men evigt ungt
Staaer ogsaa hans Eftermæle.
Efter Kampen og Seiren lyste Freden — den, jeg
med jublende Hjerte hørte om.
Soldaternes Hjemkomst vare Festdage, der straalede
ind i mit Liv, og blive der altid i Erindring og Skjønhed.
— For de svenske og norske Frivillige skrev jeg en
Sang, som de ude ved Jernporten til
Frederiksberg-Allee modtoge Dansken med. Over Vesterport
prangede som Hilsen den Indskrift:
»Sit Løfte har han holdt, den tappre Landsoldat!«
Alle Laugene mødte med deres Faner og Emblemer,
som vi før kun var vant til at see paa Theatret i
Dramaet Hans Sachs; det greb mangen ringe Mand
at see den Betydning, hans Stand havde i Staden, at
et eget Banner var hans; Musiken klang; »Guldæblerne«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
