- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
599

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

605

her havde udaandet. Det var mig en hellig Jordbund,
jeg kjørte hen over.

Endnu var Byen Slesvig i Beleiringstilstand,
Helgesen var Commandant, jeg havde aldrig seet ham
før, og netop han skulde være den Første, jeg mødte,
idet jeg traadte ind i Hotellet hos Madam E s s e
1-b a c. h ; den kraftige Skikkelse tildrog sig strax min
Opmærksomhed, hans Træk mindede ogsaa noget om
det Portrait af ham, jeg havde seet; det maatte være
Helten fra F r e d e r i k s s t a d, jeg traadte hen til
ham, spurgte, om det var Commandanten: han
svarede Ja, og da jeg derpaa nævnede mit Navn, tog
han sig strax venligt af mig, een af hans Officerer
forte mig til Dannevirke og gav livlig og
god Besked; Dronning Thyras mægtige Jordvold
syntes at have løftet sig igjen, jeg saae Ulvegrave
med Pæle og Huller; en heel Barakby stod endnu,
Officerernes Huse der prangede med Glasvinduer, i et
af disse havde nu Soldater deres Vagtstue.

Aftenen tilbragte- jeg hos H e 1 g e s e n, han var
venlig, jævn og ligefrem, mindede mig i sit Væsen
om Thorvaldsen; han nævnede eet af mine
Eventyr, der ret havde moret ham, og ganske
characteri-stisk, det var netop: »den standhaftige
Tinsoldat«.

Ved Kronværket, foran Rendsborg, stode
danske Soldater, jeg nikkede til dem, og de ærlige
jævne Karle forstod, at det var Danske, der sad i
Vognen, de smilede og nikkede igjen; men Farten selv
i Rendsborg og gjennem Byen var mig
uhyggelig, det var, som jeg kjørte igjennem en Dødsgrube,
her hvor Oprøret havde sin Kjerne. Alle fæle Minder
kom mig i Tanke; Byen selv har altid seet mig skimlet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free