Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o8
H. C. ANDERSEN’
og trykkende ud, nu var det en smertelig, uhyggelig
Følelse som Dansk at komme her. Paa Jernbanen fik
jeg Plads hos en gammel Herre, han tog mig an for
en Østerriger, roste disse, som han kaldte mine
Landsmænd, talte derpaa ondt om de Danske; jeg sagde
ham, at jeg var Dansk, og vor Samtale var forbi;
ilde Blik troede jeg rundt om at see; jeg aandede først
friere, da hele Holsteen og Hamborg med laae
bag ved mig.
Paa den hannoveranske Jernbane, i Vognen tæt op
til min, lød dansk Sang, danske Pige-Stemmer, en
Blomsterbouquet fløi ind til mig; min Bouquet igjen
var kun i Ord:
Paa Jernbaneflugt,
Lyder Sangen smukt!
Den friske, den bløde, den danske Sang,
Gjør Hjertet stort og Barmen trang.
Danmark og det Danske fyldte mig, omtonede mig
saaledes hiin Side Elben. Saa dansk var jeg ikke
før fløiet ind i det tydske Land.
I Leipzig og Dresden gjensaae jeg først
Bekjendte og Venner, de vare uforandrede, hjertelige og
velsignede, Mødets Stund var glad og inderlig; det
gjorde Sindet vei, at den tunge blodige Mellemtid var
lagt tilbage. Næsten Alle erkjendte smukt det danske
Folks Kraft og Sammenhold, den Styrke, der laae
deri, og Enkelte udtalte: »de Danske havde Ret«. At
der ogsaa vare dem, som havde en modsat Mening, er
meget sandt, men disse udtalte det ikke. Jeg havde
ingen Aarsag til at beklage mig, jeg saae og fornam
et venligt Sind og en hjertensgod Stemning; ja
»Tilfældets Poesie«, om jeg tør gjentage dette Ord, gav selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
