Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o8
H. C. ANDERSEN’
II.
AGNETE OG HAVMANDEN.
»Høistærecle!
–-Jeg er ikke den rette Dommer for Deres Digt;
vi have, om jeg maa sige en ganske forskjellig
æsthe-tisk Religion, De synes at være af den Mening, at
Digteren kan skabe, hvad han vil, naar der kun er
Livlighed, Følelse og Phantasi i Værket: jeg vil, at
den af Digteren fremstillede Verden med al dens
Frihed og Dristighed, dog skal beherskes af de samme
Love, som det aandelige Øie opdager i den virkelige
Verden, og uden hvilke det ikke var værd at leve
deri. Efter min Mening bør derfor det Godes Magt
føles som Heiskende i et Digterværk, om ogsaa det
Onde, ja selv Helvede er dets Gjenstand. Digtet har,
efter min Mening, ikke Lov til at indskrænke sig til
Verdensdissonantserne, udrevne af deres Sammenhæng,
ligesaa lidt som et musikalsk Kunstværk tør nøies med
at give os Dissonantser, der skulle opløses udenfor
Kunstværket. Jeg kan ikke noksom rive mig løs fra
denne med min Natur sammensmeltede
Overbeviis-ning, for ret upartisk at nyde efter deres egen Art,
de Værker, som ikke ville underordne sig hine den
aandelige Verdens Love. I Deres nye Digt fremstiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
