Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i
mig altid lige meget, baade naar jeg er glad,
og naar jeg er bedrøvet — mest naar jeg er
bedrøvet, fordi Du veed, at Sorg er en
himmelsk Hjemve, og at alt godt i Mennesket er
et Smertens Barn — vid, at da frelser Du en
Sjæl af Skærsilden. Du veed, at den katolske
Kirke lærer, at en froms Bønner skaffe de
Sjæle Lindring, der leve i Skærsilden; jeg
veed, at det er saaledes; og hver Gang, Du
nævner Din Kærlighed, da hører jeg ikke
længere Lænkernes Raslen, da er jeg fri,
uendelig fri som Fuglen i Luften, da er jeg fri
og glad ved min Frihed, selv Vidne til min
egen Glæde, som jeg var tilforn Fange og
min egen Fangevogter.
Din for evig S. K.
Naar Du lugter til den Heliotrop, som
endnu holder sig frisk der hjemme, da tænke
Du paa mig; thi i Sandhed, mit Sind, min
Sjæl vender sig mod denne Sol, »efter Dig
jeg en inderlig Længsel faar, Du Kvindernes
Sol«.
Mennesker giver han (Eros) Fred, og Havet det
stormende Hvile.
Vinden byder han Tavshed, og Sorg han dysser i
Slummer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
