Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Du selv ved urolig Higen, ved utidig Tvivl,
ved selvfortærende Mismod — ikke jeg ved
mit tunge Sind og mine selvgjorte
Bekymringer. Ikke Medgangs Smil — ikke
Modgangs Taarer — ikke Længselens utaalmodige
Hasten — ikke Erindringens skuffende
Bedøvelser. Modtag dette Ønske. Og synes det
Dig end et Øjeblik, at jeg er bleven saa
gammel, at mit Ønske ligner en Bøn, min
Udtalelse deraf en Velsignelse, saa modtag den
dog, modtag den med lige saa megen
Bevægelse, som jeg meddeler den, da veed jeg, at
der vil komme den Tid, da jeg atter med
Velsignelse vil forvisse mig om, at ’Du har
bevaret Din Glæde; men da vil min
Velsignelse være en Taksigelse, fordi jeg saa
Opfyldelsen af det, der af alt ligger mig mest
paa Sinde. Din s R
Tirsdagaften — Onsdagmorgen.
Min Regine!
Jeg frister Dig ej længer, nu kender jeg Din Hu,
Krist give, hver en Ungmø var trofast som Du.
Belønne Dig— det vil jeg: Du har talt mig til Behag.
Guds Fred! Farvel! I Morgen er der atter en Dag.
Hvorledes nu Volmer har belønnet hende,
derom taler Visen intet; og hvor fornemt det
»Mit Forhold til hende«. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
