Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
gaard, men jeg tror alligevel, at han er et
godt Menneske!«
Selv udbryder han: »Det var en frygtelig
kvalfuld Tid — at maatte være saaledes
grusom og saa at elske, som jeg gjorde. Hun
stred som en Løvinde; havde jeg ikke ment
at have en guddommelig Modstand, hun havde
sejret.«
»Saa brast det,« fortæller han videre,
»omtrent to Maaneder efter. Hun blev fortvivlet.
For første Gang i mit Liv skændte jeg. Det
var det eneste, der var at gøre.«
For at træffe sin Ven, Boesen, som han
ønskede at tale med samme Aften, og som
han vidste var i Teatret, gik han fra hendes
Hjem lige derhen. Heraf blev i sin Tid lavet
den Historie, som cirkulerede i Byen, at
Kierkegaard, idet han trak sit Ur op af Lommen,
havde sagt til Familien, om de havde mere at
bemærke, for saa maatte de skynde sig; thi
han vilde i Teatret!
Men i Teatret skulde han endnu træffe en
anden, som han ikke ventede at se: hendes
gamle Fader, der igen søgte ham for at tale
sin Datters Sag. »Jeg er en stolt Mand,«
sagde han, »det er haardt for mig at komme
saaledes til Dem; men jeg beder Dem: Forlad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
