Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Men forstaar Du det anderledes, saa falder
vel det med Tilgivelsen bort, om end min
Skyld altid bliver, »at jeg rev Dig med ud
paa Strømmen«. Forholdet bliver et andet,
jeg bliver den takkende; jeg takker Dig, o
ret oprigtigt, at Du (hvilken end Din Tanke
dermed har været), at Du opfyldte mit eneste
Ønske, hvorefter al min Grusomhed stilede:
at gifte Dig og just med Schlegel. Tak, o
tak; tak for den Tid, Du var min; tak for
alt, hvad jeg skylder Dig; tak, Du min
indtagende Læremester, for Din Barnlighed, der
blev min Undervisning; tak for hvad jeg har
lært, om ikke af Din Visdom, saa af Din
Elskelighed: tak, Du yndige Lillie, Du lille
Fugl, Du min Længsel ogsaa for Dine
Taarer, der mægtigt have udviklet mig; tak —
dog hvortil mange Ord, mit Liv har udtrykt:
hun var den eneste elskede; og da hun saa
giftede sig, da blev hun det Menneske blandt
levende, hvem jeg er størst Taknemlighed
skyldig–-Det er min Overbevisning,
at nu Øjeblikket er der, da Du kan have godt
af at læse disse lydløse Skrifttegn; min Stemme
faar Du ikke at høre–«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
