Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Kollision maatte nødvendigvis undgaa hende,
som slet ikke var religiøst udviklet og
allermindst til at ane den Art religiøse Kollisioner
— Alt er ypperligt, og hun er stor ved den
kvindelige Uforfærdethed, med hvilken hun
vover at storme paa. Desuden havde hun jo
paa en Maade mit eget Vink desangaaende.
Jeg vidste, skulde hun tilgavns blive mig
farlig, som hun fortjente, den elskelige, skulde
Sagen blive for mig til højeste Pris, saa maatte
hun passe paa at stride ved Hjælp af
Hengivelse. Det har hun gjort, det yndige Barn, og
mesterligt qua Kvinde.
Hvad mig angaar, da er det Loven for hele
mit Liv, der kommer igen paa alle afgørende
Punlçer: som hin General, der selv
kommanderede: »Gaa paa!« da han blev skudt,
saaledes har jeg altid selv kommanderet, naar
jeg skulde saares. Men Fægtningen selv, som
hun havde at udføre, var i stor Stil og
beundringsværdig. Jeg gav hende paa en Maade
Buen i Haanden og lagde selv Pilen paa,
viste hende, hvorledes hun skulde sigte; min
Tanke var, — og det var Kærlighed —
enten bliver jeg Din, eller Du skal faa Lov til
at saare mig saa dybt, at jeg, skøndt adskilt
fra Dig, dog bliver Din.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
