Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
det kløgtige lille Hoved, eet fandt jeg altid
hos hende, eet, som vilde være mig nok til
evindelig Lovtale: Tavshed og Inderlighed;
og een Magt havde hun: et tilbedende Blik,
naar hun bønfaldt, som kunde røre Stene;
og lyksaligt var det at fortrylle hende,
lyksaligt at se hendes ubeskrivelige Lyksalighed.
Der er sket en himmelraabende Uret mod
hende ved at rive hende ud i Forholdet til
mig, i rædsomme Optrin, der vare som
beregnede paa aldeles at tilintetgøre
Indtrykket af hende. Gud tilgive mig! Jeg maatte
krænke og forlade hende, jeg maatte i de to
sidste Maaneder være grusom for om muligt
at hjælpe hende. Jeg har maattet fortsætte
denne Grusomhed, sandelig i den redeligste
Mening.
Hun har i sin Tid vistnok lidt
ubeskriveligt. Hun vilde tilgive mig!
Den elskede var hun. Min Tilværelse skal
ubetinget accentuere hendes Liv, min
Forfattervirksomhed ogsaa kun betragtes som et
Monument til hendes Ære og Pris. Jeg tager
hende med til Historien. Og jeg, der
tungsindigt havde kun eet Ønske, at fortrylle
hende: der er det mig ikke nægtet; der
gaar jeg ved hendes Side; som en Ceremoni-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
