Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 S
det er »Frygt og Bæven«. Saa frygteligt bliver
Forholdet, at tilsidst det erotiske er, som var
det ikke, fordi Rædselen fører Forholdet ind
under andre Kategorier. Jeg var i den Grad
en Olding, at hun blev som et elsket Barn,
ligegyldigt næsten af hvilket Køn. Se, det er
»Frygt og Bæven«. Og paastaa tør jeg, at jeg
har ønsket Ægteskabet inderligere end hun;
det havde for mig (lig hine Dæmoner i
Eventyret) betydet i blot menneskelig Forstand,
min Frelse. Ak, men jeg maatte ikke komme
i Havn, jeg skulde bruges paa en anden Maade.
Et gaadefuldt Ord af hende var det derfor, et
Ord, hun ikke forstod, men jeg desto bedre,
da hun i sin Vaande engang sagde: »Du kan
dog ikke vide, om det ikke kunde være godt
for Dig selv, at jeg fik Lov til at blive hos
Dig. Se det er Frygt og Bæven.«
Under Overskriften »Mit Forhold til hende«
paa Optegnelsernes Forside har Kierkegaard
tilføjet de Ord: »Noget digterisk«; og ind
under denne Betegnelse kommer vel nærmest
enkelte Bemærkninger i Anledning af »den
historiske Navnkundighed, som var hende
sikret«, men hvormed han saa gerne allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
