Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
kunne blive forstaaet af andre. Det, der netop
er det bestemmende for mig, vilde ingen anden
falde paa.« Og mange ville maaske sande
disse Ord ogsaa med Hensyn til det her
omtalte Forhold. Men hvor meget eller hvor
lidt forstaaende man end stiller sig over for
Sagen selv: i een Henseende maa dog alle
være enige, og alle maa forstaa, at det for
ham har været baade Alvor og Lidelse.
Imellem de mange Ytringer om Skyld og Anger
og deraf følgende Konflikter, der møde
Blikket, naar man gennemlæser, hvad han selv har
optegnet om denne smertelige Forsagelse,
støder man imidlertid ogsaa paa en Udtalelse af
lysere Farve. Den findes i de Eftl. Pap. fra
18431 og lyder som følger: »Havde jeg haft
Tro, da var jeg bleven hos hende. Gud ske
Lov og Tak, det har jeg indset.« Neden
under forklares da nærmere, hvad han
forstaar herved: »Troen haaber ogsaa for dette
Liv, men vel at mærke i Kraft af det absurde,
ikke i Kraft af menneskelig Forstand. Ellers
er det kun Leve-Visdom, ikke Tro.«
Han siger »ogsaa«; thi Evighedens
Forsoning og Fred var det ikke, han havde
tvivlet om2.
1 Pag. 420. 2 Jfr. Eftl. Pap. 1848. Pag. 61.
»Mit Forhold til hende«. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
