24 (Mit Liv gjenoplevet i Mindet)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Slægten og dens oprindelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv, lod hun aldrig den trængende gaa tomhændet bort, og af
saa-danne var der mange i de Dage.

Ligesaa maa nævnes hendes religiøse Sind og Gudsfrygt, som
fulgte hende altid og tiltog med Aarene.

En anden Egenskab hos hende var, at hun blev sig selv alle Dage
uden at tragte efter at danne sig efter Tidens Udvikling. Hun
ved-blev at tale sin Dialekt, knotede aldrig og var altid og overfor alle den
samme; hun gjorde ingen Forskjel mellem høi og lav, men sagde
du til hvert eneste Menneske, hun talte med. Hun sagde endog du
til Kong Oscar, da hun blev præsenteret for ham, og da hun blev
gjort opmerksom paa, at hun ikke kunde sige du til Kongen, svarede
hun uden Betænkning, at hun sagde du endog til Gud, og da kunde
hun heller ikke bruge andet Ord til Kongen. I hendes Mund var
du Udtryk for Agtelse og Kjærlighed, medens et andet vilde være
Udtryk for Affektation og Unatur. Kongen forstod hende nok; han
havde ingen troere og oprigtigere Undersaat.

„Hvad om, Konge, dine bolde
ei som Skalden af dig holde!“

kunde hun med Sandhed have sagt, for at benytte et bekjendt
Digter-ord. 1 det hele maa Mor betragtes som en ikke almindelig Kvinde.
Hun var derfor ogsaa ualmindelig afholdt baade af hoie og lave, og
de saa alle op til hende med Agtelse paa Grund af hendes milde Sind
og ærlige, ligefremme Færd, som var blottet for al Egennytte og
opstyltret Væsen. Der gik en stadig Strøm af Mennesker gjennem
Kjøkkenet, hvor hun i Almindelighed opholdt sig, og hvor vi, alle
hendes kjære, helst holdt til; her syntes vi, baade de store og de
smaa, at det var bedst at være, og endnu Iænge efter, at vi var fløiet
ud af Reden og selv havde bygget os et lidet Rede: naar vi kom hjem,
satte vi os helst i Kjøkkenet hos Mor som i gamle Dage.

Det var ofte frangt for hende, og Livet var fuldt af Bekymringer;
men altid havde hun en Madbid og kanske ogsaa en Kop Kaffe til
en hungrig, og hun blev ikke tilskamme. Hun var trods sin
Fattigdom ualmindelig godgjørende, og jeg ved ikke af nogen, som gik fra
hende, uden hun gav dem lidt af sine ringe Midler. Det blev sagt i
Nødsaarene om eij bekjendt Kvinde, Marit Formo, med hvem Mor
var i nært Slægtskab, baade naturlig og aandelig, at ingen gik ud af
hendes Hus, uden at han havde faaet Hjælp, og at det var forunderligt,
at Staburet paa Formo aldrig blev tomt, men at jo mere hun gav,

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/mitliv/0024.html

		Mit Liv gjenoplevet i Mindet / 24 (1947) Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|