- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
32

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storfjeldet, — det fortryllede mit Sind og indfangede mig i sin Magt.
Kan man saa undres over, at jeg har elsket Fjeldet mere end kanske
nogen, at jeg har drømt mine fagreste Drømme her. Kan nogen
undres over, at det er bittert, naar jeg anfører Digterens Ord: Ja, jeg
elsker dette Landet, som det stiger frem! Kan nogen undres paa, at
jeg sørger bitterlig, naar jeg ser, at mit Folk ikke skjønner sin Lykke;
at det stormer frem for at lægge i Grus alt, hvad der for mig
gjen-nem hele Livet har været helligt og dyrebart! Jeg læser ofte Profeten
Jeremias, og jeg maa frygte for, at mange af hans Ord passer paa
vort Folk og vor Tid.

Gaarden Bergsvik var bleven udlagt til Klokkergaard af
Kirkegodset, men den var ikke bebygget saaledes, som man kunde vente,
at en saadan Gaard skulde være. Husene var vistnok gode i og for
sig. Der var kun en eneste Stue, en Røykstove med Røykovn, og en
Bu, som brugtes som Sengerum, alt i god Stand. Ovnsværelse fandtes
der ikke. Men Stuen var stor og vakker, med smaa Blyvinduer og
Ljore. Mine Forældre kjendte ikke til Røykstover; paa Lesja var der
kun Peisestover, og i Bu brugtes Jernovn; de var saaledes ikke vant
til Røykstove og kunde ikke trives i den. Røykovnen blev derfor
kastet ud, og der opførtes Skorsten; der blev sat ind Jernovn, og et
usselt Kjøkken blev indredet; jeg har ofte tænkt paa senere, at
Vindingen kanske var meget tvilsom; men jeg har ogsaa forstaaet, at
for at kunne være tilfreds med en Røykovn, maa man være blevet
vant til den. Naar man først det blev, kunde man finde sig meget
vel tilfreds. — Med denne Stue maatte da Familien hjælpe sig i
omkring 12 Aar. I de lange Vinterkvelder oplystes Stuen af en elendig
Kole, hvori brændtes Tran; hele Huset, Børn og Tjenere samt andre,
som tilfældig var tilstede — en 10—12 Mennesker — var samlet
rundt denne Kole, hver med sit Arbeide, som var hoist forskjelligt.
Somme kardede Uld, andre spandt, andre lappede Sko, og andre
stelte med Slæder, med Sæler o.s.v., og Børnene stod rundt omkring
og lærte. Nu er det mig vanskeligt at forstaa, hvorledes vi kunde
hjælpe os med denne elendige Belysning.

Husene var og blev længe mindre hensigtsmæssige, og som
Skole-rum ubrugelige. Far byggede derfor ogsaa senere et Hus med Ildhus
og Skolerum; men det var yderst tarveligt! Vi Børn fandt os dog
vel fornøiet med de indskrænkede Forholde; vi havde jo ikke seet noget
bedre.

Gaarden havde en temmelig stor Jordvei, men den var ganske
udyrket med Undtagelse af de gamle Akre. Disse var gode og gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free