- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
37

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ser et godt, vakkert udført Arbeide, ligesom det ærgrer mig, naar jeg
ser det modsatte.

Et andet Arbeide, som jeg ikke fik synderlig Anledning til at øve
mig paa i Barneaarene, var Fiskeri og hvad dertil hører. Far var ingen
Sjømand; han blev aldrig fortrolig med Sjøen og var altid bange paa
Sjøen. Han likte derfor ikke, at vi holdt os til Sjoen. Han kunde
saaledes aldrig fordrage, at vi badede os; han var ræd for Svomning
o.s.v. Men vi unge gik vore egne Veie, og jeg fik en umaadelig
Interesse for Seilads. Det var nu især, efter at jeg var blevet voksen.
Jeg blev en dristig Seiler og fandt stor Fornøielse heri, indtil Livets
haarde Virkelighed tvang mig flere Gange til at seile for Livet —
da tabte Lysten sig. Men mangen herlig Tur mindes jeg, og jeg
kjender endnu saa levende i Haanden, hvorledes det føltes, som det
rislede igjennem mig af Spænding, naar jeg fik Rorstangen i den
ene Haand og Storskjøtet i den anden og trak til og saa skreg ud:
Op med Seilet! Det forlader mig aldrig. Og ligesaa den trygge
Følelse, jeg havde, naar jeg sad med Styrvolen i den ene Haand
og Skjøtet i den anden og saa frem og mod Luvart og kjendte, at
Baaden var saa lydig og villig, at det mindste Tryk af min Haand
merkedes og føltes af den.

4. LÆREAARENE

Min første Lærer var naturligvis Far. Jeg var ikke stor Karen,
da jeg begyndte at folge ham i Skolen; han gjorde en liden Kjelke,
paa hvilken han drog mig om Vinteren. Siden har jeg trasket mangen
Dag fra den ene Gaard til den anden, og aldrig blev jeg træt; thi det
var saa morsomt. Jeg kjender saaledes den gamle Omgangsskole af
egen Erfaring, og hvad jeg ikke har seet med egne Øine, har jeg
hørt af dem, som selv havde været med. Nu er jeg formentlig en af
de faa, som har været med i den gamle Omgangsskole, saaledes som
denne var omkring Midten af forrige Aarhundrede — før 1860. Jeg
kan tale med Erfaring om den, og mit Vidnesbyrd er, at som Regel
var den næppe at regne for en Skole i Ordets almindelige Betydning,
og nogen Undervisning kunde der ikke være Tale om; men der gaves
Undtagelser; hvor der var en Lærer som Far, der virkelig var en
Lærer af Guds Naade, saa blev der Undervisning og Skole, selv i den
usle Røykstove og i den tarveligste Hytte. Det var beundringsværdigt,
hvilke Resultater han kunde opnaa. Særlig viste dette sig i Sangen;
jeg har ikke seet nogen Skole, hvor Bornene sang med saadant Liv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free