Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tabte derfor Interessen for mig. Tilsidst var det bare et Fag, som
interesserede mig, nemlig Regning; thi her kunde jeg gaa frem paa
egen Haand efter Regnebogen, og jeg regnede gjennem hele Cramers
Regnebog og alle de Regneopgaver, jeg ellers kunde finde.
Men Far havde ogsaa en anden Skole, som laa høiere, og her
deltog jeg ogsaa senere, da jeg vokste til. Der kom unge Mænd til
ham og sagte hans Hjælp for at uddanne sig som Lærere; dette
blev efterhaanden mere og mere almindeligt; og der kom mange til
ham, som vilde lære lidt mere, end Almueskolen kunde give, og søgte
at erhverve sig almindelig Oplysning og Skoledannelse, uden at
de tænkte at blive Lærere. Der var stadig om Vinteren en 2—3
saa-danne i Huset. Der var en stor Mangel paa Lærere, ja i Grunden
kan man sige, at denne Mangel paa Lærere var Aarsagen til Skolens
elendige Tilstand. Der var jo oprettet Seminarier i hvert Stift, men
det forslog ikke. De Lærere, som udgik fra disse Anstalter, havnede
for en væsentlig Del i Byerne. Udover Landet spredtes de enkeltvis.
Det skulde derfor synes, at Skolemyndighederne maatte ville støtte
enhver Bestræbelse for at afhjælpe Mangelen. Men dette var
ingenlunde Tilfældet. Provsten — det var dengang Chr. Frost paa Veøy
— foreslog i en Skrivelse til Stiftsdirektionen, at der skulde bevilges
20 Spd. — 80 Kr. — aarlig til Far for at støtte ham i hans Arbeide
med at uddanne Lærere, men han fik ikke engang Svar paa sin
Skrivelse. Man fandt naturligvis, at Uddannelsen var saa
mangel-fuld, at den var værdiløs, og at man ikke kunde vente noget andet
af en Lærer, som væsentlig havde uddannet sig selv. Men Provsten
havde Kjendskab til Fars Undervisning og Skole og vidste, hvad han
kunde udrette, og det er sikkert, at alle disse, som var i Bergsvik,
blev meget dygtige og anseede Lærere, som altid med stor
Taknem-melighed erkjendte, hvad de havde modtaget her.
Jeg deltog ogsaa tildels i denne Undervisning; dog var dette rent
frivilligt; det faldt mig saa let at lære, at jeg syntes, det bare var Moro.
Men det kunde naturligvis ikke blive saa meget; efterhaanden var
jeg færdig ogsaa her, og da blev det kjedeligt. Far kunde ikke lære
mig mere, og jeg skjønte godt, at han selv ogsaa mente det, om han
ikke netop sagde det. Det var saa fortvilet; jeg hungrede saa saare,
men ingen kunde stille min Kundskabstørst, og naar jeg paa egen
Haand skulde prøve at lukke op Døren til Templet, følte jeg, at jeg
stod fast. Jeg længtedes efter mere, stadig mere. Jeg begyndte paa
egen Haand at lære Tysk, og det gik ogsaa paa et Vis, eller rettere:
det gik ikke. Men snart skulde det blive anderledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
