Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han mig en Forfatter, jeg tror det var Sveton, og bad mig slaa op
den og den Side og det og det Kapitel, Jeg læste op Stykket, og det
var oplagt straks, hvad det var, og oversatte det flydende med
engang. Dette var nemlig dengang et Krav, som Examinator kunde
gjøre: at oversætte tilfredsstillende et ulæst Stykke af en historisk
Forfatter. Ja jeg oversatte, som sagt, temmelig flydende, skjønt
jeg aldrig havde seet Stykket før, indtil jeg kom til det
skjæbne-svangre Ord penna, som var lagt som en Snare i min Vei, og hvori
jeg faldt. Penna! ialverden, hvad er det? — en Pen, en Vinge, — jeg
kjendte naturligvis godt disse Betydninger, men de gav jo ingen
Mening her; ja, spørger Examinator, men kan det ikke have endnu
en Betydning, en teknisk-militær Betydning i Befæstningskunsten?
Det kunde jeg ikke svare paa; jeg maatte indrømme, som sandt var,
at det vidste jeg ikke, det havde jeg ikke tidligere merket mig, og
saa gik ogsaa Præceteris’en fløiten. Jeg forteller dette bare for at
vise, hvor lidet der skulde til. Jeg antager, at det var yderlig faa,
kanske ingen af Aarets Artianere, som vidste, at det i
Befæstningskunsten betegnede en «Vinge", et Fremskud af Muren.
Professor Ole Jacob Broch var i de Dage Studenternes Skræk.
Det var sjelden nogen, som naaede over 4—4, mange maatte nøie sig
med 5—5, og ikke saa faa maatte friste den tunge Skjæbne at bære
med sig 2 Seksere. Ja, der var mange, som virkelig følte den største
Sjæleangest for den strenge Dommer, om hvem det fortaltes, at han
svarede en stakkars Eksaminand, som vovede at bemerke, at han dog
virkelig havde svaret rigtig paa flere Spørgsmaal: «Ja, men der
skal noget til at faa 6 ogsaa." Mod mig var han meget velvillig og
gav mig 2—2; jeg tror, at denne Karakter var vel god for mig.
Jeg vil nu kortelig fortælle om mit Ophold i Oslo i disse to Aar.
Jeg kom til Oslo uden at kjende personlig et Menneske her
und-tagen den nævnte Kamerat fra Romsdalen. Det var lidt underligt
i Begyndelsen; men det forandrede sig meget snart. Jeg fik Venner
i Byen og blev modtaget med stor Venlighed og Kjærlighed. Jeg
havde Anbefalinger med mig til endel Venner af Fogden, og jeg
aflagde ogsaa Visiter hos dem; men dermed blev det. Jeg fandt
mere passende Omgang for mig paa andre Steder. Det var
Middel-standen, Smaaborgerne i Oslo, jeg kom i Berøring med, og her
følte jeg mig bedst hjemme. Jeg maa takke alle disse kjære gamle
Venner, som nu for længe siden har vandret bort, for al den
Venlighed og Deltagelse, de viste mig. Hver eneste Søndag var jeg
sammen med nogen af dem og blev saa fortrolig med dem, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
