- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
69

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde kjendt dem fra Barndommen. Paa Opbyggelser og i Kirker
vankede jeg hver Sondag sammen med Venner, og jeg havde det
saa godt, at jeg ikke noksom kunde takke Gud for hans Godhed.
Det siger sig selv, at jeg maatte iagttage den aller største
Forsigtig-hed og Sparsomhed, og jeg kunde ikke ofre en Skilling paa
Fornøi-elser eller lignende. Den eneste Fomøielse, jeg tillod mig, var om
Vinteren at gaa paa Skøiter paa Isen udenfor Akershus. Det var
en meget billig Fornoielse, og den var saa ualmindelig sund og
styrkende; men den ansaaes neppe for stemmende helt med en
Kri-stens Opgave. Jeg fandt mig dog ikke bundet heraf. Skisport var
der ikke Tale om i min Tid, og ganske lidet af Kjelkesport. Jeg
tror, at jeg kun én Gang under hele mit Ophold i Hovedstaden har
været med og aget paa Kjelke, en Sport, som jeg med stor Interesse
og Dygtighed havde øvet i min Barndom, hvor vi havde ypperlige
Kjelkebakker lige ved Hjemmet.

En anden Fornoielse, som jeg havde den hele Tid, jeg var i Oslo,
en Fornoielse, som dog kostede mere end den nævnte, skjønt den
neppe var saa sund og gavnlig i fysisk Henseende, var
Bogauk-tioner. Jeg mødte op paa hver eneste Bogauktion i min Tid og blev
aldrig træt af at sidde her og følge med, og kjendt blev jeg snart
af Auktionarius, og altid fik jeg Tilslag uden det sædvanlige
Spørgs-maal: Hvis Bud? Kontant?

Bøger har jeg elsket fra min allerførste Barndom. Jeg rev ikke
Bøgerne itu og rablede ikke i dem, men gjemte dem omhyggelig i
Skrinet mit. At samle Bøger har været hos mig den eneste
Liden-skab af denne Art; andet har jeg ikke interesseret mig særlig for,

— og den var en Arv efter Far, som ogsaa var en Bogorm efter
fattig Leilighed og havde den største Bogsamling, som jeg har seet
hos nogen Landslærer. Jeg havde naturligvis yderst faa Midler at
ofre paa Bøger i denne Tid; men jeg ofrede dog mere, end min ringe
Evne tillod. Det kunde nok hænde enkelte Gange, at jeg lod
Middagen fare af Hensyn til Bogauktion.

Men der kom andre Tider, og da voksede Bogkjøbet; jeg har
fulgt med til den sidste Tid, da det ophørte af den simple Grund, at
jeg ikke længer kunde nyde Bøgernes Selskab som tilforn.

7. STUDENTERAARENE

Saa havde jeg da naaet det første store Maal, jeg havde sat
mig: jeg var blevet Student, og med Glæde og en vis naturlig Stolt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free