Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trange. De to Aar i Skolen havde jeg slaaet mig igjennem ved de
ringe Midler, jeg havde sparet sammen som Lærer, ved at give
Manuduktioner og ved at erholde Friplads delvis.
Da jeg var færdig med Artium, stod jeg næsten blottet for
Midler til Ophold ved Universitetet, men slog mig dog igjennem 1 Aars
Tid ved Manuduktioner og et mindre Stipendium. Jeg havde jevnlig
ogsaa før havt lidt Arbeide, men dette tiltog nu. Jeg læste med
enkelte Gutter, som var hindret i at gaa paa Skole. Saaledes læste
jeg med en Sønnesøn af gamle Presten Wexels og flere. Ogsaa før
min Studentertid havde jeg læst med Børn. I længere Tid boede jeg
1 Pilestrædet 661 hos Enkefru Vosgraff, Enke efter en i Datiden ikke
ubekjendt Militær, Oberst Vosgraff. Jeg havde frit Husly her mod
at hjelpe hendes Søn med Lektierne. Betalingen for saadan
Undervisning var i denne Tid meget lav. Det var mange Studenter, som
læste for 12 Skill, eller 40 Øre, og kunde man faa 80 Øre, maatte
man prise sig heldig. Ved Privatskolerne var Betalingen lidt bedre;
men saavidt jeg kan erindre, var det meget sjelden, at den oversteg
2 Kroner.
Paa denne Maade slog jeg mig med stor Tarvelighed og
Spar-somhed igjennem mit første Studieaar. Det blev en travel Tid. Jeg
tog straks efter Artium fat paa at Iæse til Anden Eksamen eller
Examen philosophicum, og jeg gik endog paa teologiske
Forelæs-ninger enkelte Timer. Jeg læste Latin og Græsk ogsaa til
Anden-eksamen. Forøvrig læste jeg de Fag, som var foreskrevne, —
Natur-videnskaberne, som jeg nu fik Anledning igjen til at dyrke en kort
Stund, samt Astronomi og Filosofi —, dog uden at jeg havde noget
synderligt Udbytte af dem. Tiden var for knap for mig, og
Fore-læsningerne var ikke altid lagt saaledes tilrette, at de var lette at
følge. Herfra gjorde dog Professor Christie i Fysik en Undtagelse,
han var en ualmindelig dygtig Foredragsholder og Eksperimentator,
og jeg havde meget Udbytte af at følge ham. Bedre Forelæsninger
har jeg ikke hørt, og her lærte jeg virkelig Fysik.
Men der var ogsaa Forelæsninger, som syntes mig slette, og
som jeg intet lærte af. Jeg lærte- snart at forstaa, at der er stor
Forskjel paa at være en stor Videnskabsmand og en god eller dygtig
Lærer, og at man kan være det ene uden at være det andet. Store
Videnskabsmænd burde helst forskaanes for at være almindelige
Lærere for Ungdommen; det er for kostbar Arbeidskraft. Men i min
1 IVeiviser for Christiania By 1866.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
