Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anledning til at høre ham en Gang optræde; men jeg glemmer aldrig
det stærke Indtryk, han gjorde.
Han dikterede sine Paragrafer, og det var et tørt og aandløst
Arbeide; derimod var den Udvikling, som fulgte, udmerket. Jeg
havde naturligvis som de andre Studenter en ubegrændset Tiltro
til Professor Johnson og hans Dogmatik. Dog begyndte jeg i
Slutningen at fatte nogen Mistro til selve Systemet, som jeg
syntes gav Indtryk af at være en Illusion. Det gik i Ring. jeg har
altid elsket og æret Professor Johnson, og jeg gjør det endnu. Men
jeg ser ogsaa hans Feil, og den er let at se for enhver. Han var
ængstelig og til det yderste samvittighetsfuld. Det var
Lutherdom-men, det gjaldt om at redde, og dertil sigtede alt. I Virkeligheden
fulgte han den gamle scholastiske Methode i en ny Form: Den
lutherske Orthodoxi maa fremgaa som Resultat af alle hans
videnskabelige Undersøgelser, og det merkelige hændte, at overalt, lige til de
mindste Smaating, viste det sig, at den var overensstemmende med
Skriften, Kirken, og den individuelle Troesbevidsthed. Man maa nok
sige, at dette var et merkeligt Resultat, „og jeg vilde ikke have troet
det, naar jeg ikke selv havde seet det", som man siger.
Det var Johnsons Feil, at han ikke vovede at kaste Baandene af
sig. Han kunde have vdet noget i videnskabelig Henseende, nu blev
det ikke til noget. Frihed er en nødvendig Betingelse for al Videnskab.
Enten maa Teologien opgive Kravet paa at kaldes en Videnskab, eller
saa maa den faa Frihed til at røre sig. Hvorlangt denne Frihed bør
gaa, er et andet Spørgsmaal.
Johnson opdrog kun Eftersnakkere og Halehængere, og hans
Dis-ciple var meget mere ensidige og snæversynte end Mesteren. Det
maatte være saa; thi de skulde aldrig tænke selvstændig, men altid
først undersøge, om det stemte med Johnsons Paragrafer. At der
gaves enkelte Undtagelser, er nok sandt; men de betragtedes af de
ledende som mistænkelige og kanske for det, som værre var. Det
fryg-teligste af alt var at være vantro, og det var enhver, som afveg fra
den Johnsonske Dogmatik. En saadan var ubønhørlig dømt til
Helve-des Ild. Dette var altfor ofte den almindelige Opiatning. Men
naturligvis hørte man ikke noget saadant af Professor Johnson; dertil var
han altfor varsom og forsigtig. Men det gaar altid saa: Bevægelsen
stiger, og den gaar over sine oprindelige Bredder og langt udover
Markerne. Det er noget, al Historie viser. Menneskenes Dumhed,
deres Mangel paa Oplysning og Forstaaelse og deres Tilbøielighed til
at gribe det ytre Skin, Skallet istedetfor Kjernen, er Grunden hertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
