- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
80

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg maatte arbeide meget intenst og havde saaledes ikke megen Tid
tilovers til Adspredelser eller Fornøielser. Jeg havde heller ikke Raad
dertil, da jeg maatte leve yderst sparsommelig. Jeg maatte derfor
negte mig alle Glæder og Fornøielser, som Studenteme ellers deltog i.
Saaledes havde jeg aldrig været i Teatret eller paa en Konsert eller
paa en Fest. Min Kasse tillod mig ikke en saadan Luksus. Desuden
var jeg Teolog, og Datidens Teologer var meget strenge i Forsagelse
af verdslige Fornøielser. Dertil kom, at jeg efter hele min
Livsanskuelse heller ikke følte mig tiltalt af dem. Det kan vel være, at
jeg betragtede alle Fornøielser, alle de saakaldte Adiafora, som
Synd; det var naturligt for den, som havde gjennemgaaet en aandelig
Udvikling som min, og det var ikke at vente, at jeg skulde være
kommet saa langt, at jeg havde kunnet komme til en mere objektiv og
kanske ogsaa mere sund Betragtning af disse Ting; det er noget
som hører en modnere Alder og en klarere, selvstændig
Tænk-ning til.

Jeg kom saaledes ikke til at deltage meget i Livet udenfor
Universitetet, og det har været en Mangel ved min Udvikling; jeg erkjender
det. Imidlertid havde jeg til Gjengjeld Omgang med mange
hyggelige Mennesker af Borgerklassen, som modtog mig med Glæde i
sine Kredse og fulgte mig med kjærlig Deltagelse paa min Bane.

Men selv om saaledes min Studentertid havde været saa fattig
paa Glæder og Nydelser, iaifald tilsyneladende, saa havde den dog
været en Tid, rig paa Indtryk og Minder, som har preget min
Ungdoms Udvikling og sat sit Stempel paa den, som aldrig kan
udviskes.

8. MIN FØRSTE PRESTEGJERNING

Allerede før jeg var færdig med mine Eksamener, havde jeg tænkt
paa at prøve en Tid som Høiskolelærer, og om Vinteren 1874 da jeg
var færdig med den sidste Prøve, bestemte jeg mig til at begynde
som Lærer for Bondeungdommen. Som jeg senere vil komme tilbage
til, vilde jeg forsøge at faa istand en saadan Skole i Hjembygden
eller i Nærheden; men da denne Virksomhed ikke godt kunde
begyn-des for til næste Høst, var der endnu en Tid paa henved 94 Aar
igjen, som ogsaa kunde og burde benyttes til nyttigt Arbeide. Det
traf sig da heldig for mig, at Sogneprest Bergesen i Brevik, som var
valgt til Stortingsmand fr? Byen, trængte en Vikar under Tingtiden.
Dengang var der ikke Tale om at faa en Kandidat ordineret for en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free