Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa kort Tid, og Sognepresten saa sig derfor nødsaget til at ordne
sig paa en anden Maade. Presten Bernhoft i Porsgrund blev
konsti-tueret som Sogneprest; men det var væsentlig kun i Navnet, og det
blev mig, som fik alt Arbeidet, idet jeg forrettede alt, som jeg som
uordineret kunde udføre. Brevik var jo en liden Menighed, og der var
meget faa kirkelige Forretninger; hændte det, at der kom en Bamedaab
eller en Brudevielse, sendte jeg Bud til Pastor Bernhoft. Jeg prækede
hver Søndag i Byens Kirke, holdt Opbyggelser, læste med
Konfirmanter, og særlig gik jeg i Sygebesag. I Høitiderne, Paaske og Pintse, var
Sogneprest Bergesen hjemme, og da forrettede han. Der var meget
aandeligt Liv og Bevægelse inden Menigheden, og der var mange
Dissentere. Der blev sagt mig, at jeg fik en meget vanskelig Stilling,
og jeg var ikke fri for Ængstelse, da jeg paatog mig Arbeidet og
Ansvaret.
Reisen fra Oslo til Brevik glemmer jeg nok aldrig. Det lille
Damp-skib, som trafikerte Ruten, skulde gaa Kl. 5 om Morgenen; Tøiet
havde jeg bragt ombord om Aftenen, og jeg kom mig ogsaa op i ret
Tid, skjønt den, som havde lovet at vække mig, forsov sig, og med
en hel Del Pakker og lignende drog jeg i passende Tid nedover
Pilestrædet, men da jeg var kommet ned til henimod ..Grændsen",
opdagede jeg, at jeg havde lagt igjen Pengene mine paa Bordet; jeg
maatte tilbage og sprang, alt jeg orkede. Men da jeg kom til Porten,
var denne stængt, og jeg maatte banke paa af alle Kræfter. Men det
tog lidt Tid, og Minutterne gik. Endelig kom jeg ind, styrtede ind i
mit Værelse, som allerede var optaget; men jeg havde ingen Tid til
at forklare mig; jeg greb Portemonnaien paa Bordet og styrtede ud
igjen og sprang af alle Kræfter nedover. Der var ikke et Menneske
at se, og jeg var derfor heller ikke udsat for at vække Opsigt. Da jeg
kom forbi Kirken, slog Taarnuret 5, og jeg sprang videre ned til
Bryggen, hvor ..Fin" allerede havde lagt fra, men straks lagde ud
Landgangen, og ombord sprang jeg. Jeg maatte lægge mig i
Salongen paa Sofaen; Hjertet slog altfor stærkt, og jeg kom mig ikke
helt paa hele Turen, ja jeg kjendte det flere Dage, at jeg havde sat
for stærkt Pres paa Hjertet.
Saa begyndte jeg da min første Prestegjerning og det i en By.
Jeg følte hos mig selv, at jeg var mindre skikket til Byprest, jeg
var jo en Bondegut og opvokset paa Landet. Lidt ængstelig var jeg,
og mit første Sygebesog satte mig paa en temmelig haard Prøve,
idet jeg blev kaldt til en gammel, høitstaaende Embedsmand. Det
var ikke let for en ung Mand at staa frem som Sjælesørger her. Imid-
bns - xvi
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
