- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
85

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ter. Griber han til Magtmidler, gaar han udenfor sin Myndigheds
Grændser. Naar Presten møder op f. Ex. i et Danselag og paabyder,
at det skal opløses, maa Ungdommen harmes og spørge: Hvem har
givet dig Magt til at give os noget Paabud? Han kan risikere, at
han uden videre kan blive kastet ud.

Og dette gjælder ogsaa paa andre Omraader. Det var
alminde-ligt tidligere, at Presterne maatte samarbeide med de
offentlige Myndigheder, naar der hændte noget, som kunde lede til, at
Politiet eller den straffende Myndighed maatte gribe ind. Saaledes
var det jo meget bekvemt for Straffemyndigheden, naar Presten
meddelte Opgaver af Kirkebogen over uægte Fødsler, de saakaldte
kvali-ficerede Leiermaal. Jeg lærte snart at forstaa, at dette ikke hørte med
til mit Embede. Jeg vilde ikke optræde som Angiver i min
Menig-hed. Jeg horte forresten aldrig, at nogen bebreidede mig dette. En
anden Sag er, at Presten er pligtig til, naar det af Retten forlanges,
at give almindeligt Vidnesbyrd om en Persons Liv og Forhold. Det
bliver da en Samvittigheds Sag for ham at meddele de Oplysninger,
han i Embeds Medfør kan og bør give.

Men alt dette vedkommer egentlig ikke min Virksomhed i
Brevik; det har hjemme senere, og jeg tager det kun med her, fordi det
hænger sammen med, hvad jeg ovenfor ytrede om Nidkjærhed uden
Visdom.

Omkring et halvt Aar var jeg i Brevik, og jeg blev mere og mere
kjendt med de enkelte i Menigheden og vandt mig Venner. Jeg fik
Vidnesbyrd herom, da jeg skulde forlade Stedet. Menigheden tog en
Afsked med mig, som jeg aldrig vil glemme, og som viste mig, at de
havde lært at sætte Pris paa min uanseelige Virksomhed. Menigheden
bragte et betydeligt Offer paa Alteret, og ellers ogsaa modtog jeg
mange Vidnesbyrd om Kjærlighed og Deltagelse; jeg blev meget
beskjæmmet ved at erfare alt dette, som jeg ikke havde ventet mig.

I Brevik lærte jeg at kjende flere Personer, som jeg mindes med
Glæde. Naturligvis først og fremst Presterne: Sogneprest Bergesen
og Frue, som var meget elskværdige mod mig, Sogneprest Bernhoft,
som var en interessant Personlighed, og Provst Hauge i Skien. Jeg
var i god Forstaaelse med dem alle.

Mit Ophold i Brevik og min kortvarige Virksomhed her havde
været af ikke ringe Betydning. Jeg kom meget godt ind i Forholdene
i en Smaaby, en Kystby paa Sørlandet i de gode, for Sjøfarten
floris-sante Tider; det utvidede min Erfaring og mit Kjendskab til Livet
og dygtiggjorde mig for min Livsgjerning. Efter min Erfaring er det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free