Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det syntes mig naturligt, at hvad der passede for Danmark, passer
ikke for vort Land. Folkelynnet er saa forskjelligt, Naturforholdene
er rent modsatte, Næringsveiene ogsaa forskjellige. En Skole, som
passer for den danske Ungdom, vil derfor ikke passe for den norske.
Jeg mente og mener fremdeles, at den grundtvigianske
Folkehøiskole ikke finder og ikke kan finde nogen Jordbund i Norge. Skal
dette ske, maa den omformes og præges af vort eget Folks Aand og
Natur, og det var netop det, jeg vilde forsøge at gjøre. Jeg vilde
optage Folkehøiskolens Tanke og sætte norsk Præg paa den. Og jeg
fandt Svaret fra Folket selv; der strømmede nok af Elever til fra alle
Kanter. At det er den grundtvigianske Folkehøiskoletanke, som
ligger under, er klart for alle, som vil se. Undervisningsmethoden er den
samme: Frie Foredrag, ingen Lektielæsning, Historien er sat i
Høi-sædet, og Literatur og Digtning indtager en fremragende Plads. Men
alt er beregnet paa norske Gutter og norske Forholde. Der er
strengere Krav til Livet i vort Land end i Broderlandet, derfor kræves
der mere Realitet ogsaa i Skolen. Dette viste sig bedst deri, at Eleverne
bestandig klagede over, at de fik lære for lidet af det rent Praktiske.
Hvorledes Stemningen er nu, kan jeg ikke vide. Forholdene har jo
ændret sig meget i de sidste 50 Aar; for mig synes det, som om det
praktiske Livs Krav ikke er aftaget, men tvertimod forøget.
Amtsskolen er i sin Grund bygget op paa den samme Tanke som
vor Folkehøiskole. Det er Skoledirektør Bonnevies Plan, som er lagt
til Grund for alle Amtsskoler, og jeg kan med Sandhed bevidne, at
Bonnevie aldrig talte om nogen Konkurrence med Folkehøiskolen,
men altid fremhævet Amtsskolen som en Skole, der havde sit Maal
i sig selv.
Formentlig er ogsaa alle nu temmelig enige herom; men jeg vil
dog engang for alle slaa ihjel alle disse ugrundede Beskyldninger,
og der er ingen, som kan gjøre det med større Ret end jeg, som var
med ved Grundlæggelsen.
Sommeren 1877 tog jeg Afsked med Amtsskolen og med
Lærergjerningen, ikke fordi jeg var misfomøiet med min Stilling eller træt
af Arbeidet; langt derifra; men jeg følte, der var et Kald inden i mig,
som jeg ikke kunde overhøre. Og naar jeg ser tilbage paa Livet, da
ser jeg, at jeg håndlede efter en høiere Styrelse. Men jeg er
taknem-melig, fordi jeg fik vie nogle Aar af mit Liv til dette Arbeide, og jeg
selv havde stort Udbytte af det; det udvidede mit Livssyn og
udvik-lede mine Kræfter og jeg begyndte saa smaat at spænde Vingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
