- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
97

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

værdifuldere Egenskab: Hun var fra Hjertets Side rigt udrustet.
Hun var stor i sin alt opofrende Kjærlighed, især til alle svage og
lidende. Jeg kan derfor trygt sige om hende, at hun syntes
prædispo-neret til at være Prestefrue. Hun var opvokset i et Prestehus, og som
Prestefrue levede hun og virkede hun hele sit følgende Liv; jeg kan
ikke tænke mig en Kvinde, som var mere skabt for denne Stilling
end hun. Disse faa Ord skal staa som Minderuner over hendes Orav,
ridset af den, som kjendte hende bedre end nogen anden.

Jeg havde — som ovenfor antydet — gjerne villet fortsætte
Skole-gjerningen, som i hoi Grad tiltalte mig. Men Stillingen var nu bleven
en anden, efterat hun havde lagt sin Haand i min og lovet at følge
mig paa Livsfærden. Min Forlovede var nok villig til at følge mig
hvorsomhelst; hun gjorde aldrig i saa Henseende noget eget Ønske
gjeldende. Men Hensynet til hende og vort Forhold gjorde dog, at
jeg maatte tænke mig vel om. Vi havde intet at vente efter, vi var
begge i den Alder, da man helst ikke bor vente længer med at knytte
Forbindelsen for Livet. Men Amtsskolen var i de Dage flytbar, og
at føre Familie med sig var meget betænkeligt. Det vilde derfor være
rettest at gaa over i den Stilling, hvortil jeg havde bestemt mig, og
som ogsaa min Forlovede betragtede som mit Livs rette Kald.

I Følge med min Forlovede drog jeg saa fra Tingvold og havde
en liden Ferie sammen med hende i det gamle Hjem. Det blev nu
ogsaa den sidste Ferie, jeg skulde tilbringe her, hvor jeg havde saa
mange kjære Minder, hvor jeg havde nydt saa megen Kjærlighed!
Snart skulde alt dette blive kun en Saga, og et nyt Hjem vinkede
mig. Ja vist var det herligt endnu engang at dvæle her i
Barndomshjemmet og sammen med den Elskede at vandre paa de kjendte og
kjære Steder; men det kunde ikke vare Iænge; Arbeidet kaldte, og
vi maatte skilles.

Det var trist at komme til den øde og forladte Prestegaard; men
jeg gik i Gang med at sætte i Stand Værelserne, forsaavidt de
mang-lede noget, og at skaffe til Veie det fornødne Bohave m. m. —
Naboerne var snilde og hjælpsomme mod mig; især maa jeg mindes
med Tak Sigrid Haukeberg. Jeg havde foreløbig blot en Pige, som
stellede for mig. Indhøstningen af Gaarden satte jeg bort.

Vort Bryllup var bestemt til Torsdag den 18de Oktober 1877 paa
Tingvold og blev paa Grund af Forholdene en Smule dramatisk. Der
var mange Mil mellem Eid og Tingvold, og Veien gik over veirhaarde
Fjorde; for dem, der er lokalkjendt i Romsdalen, vil det let forstaaes,

BNS — XVI

7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free