Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
luja-Stemning; men det viste sig senere, hvad man befrygtede
tidligere, at der var megen Løshed og liden Dybde. De gamle Kristne
var noget forsigtige og tilbageholdne; de vilde nødig støde de unge
fra sig og bar i Taalmodighed over med mangt og meget. Men de
unge var skaanselløse i sin Dom og fordømte dem glatvæk som
Fari-sæere og Egenretfærdige. Det var en tung og smertefuld Tid for
mange oprigtige! Der sluttede sig flere og flere til den nye Retning,
og der blev nogen Spænding mellem dem og de ældre Kristne, som
ikke helt ud kunde folge Bevægelsen, som de fandt noget løs og let. Men
der var dog endnu Ro og Fred i Menigheden, og det gik godt en Tid.
En af de vigtigste Ledere for den nye Retning var Hans Remmem
fra Romsdal, som reiste meget omkring i Indre Romsdalen og talte
Guds Ord. Han var en Mand uden nogen synderlig Oplysning og
uden Dybde; men han talte ret godt og var stærk i sine Udtryk. Han
var noget ensidig i sin Forkyndelse og dvælede udelukkende ved
Ordet om den frie Naade; Loven vilde han ikke høre Tale om, og
selv evangeliske Formaningsord kunde han ikke godt taale. Der
flok-kede sig flere og flere om ham, og de gik stadig videre. Hans
Remmem selv var ikke saa yderliggaaende som mange andre; Disciplene
gik snart forbi Mesteren. Især var Kvinderne meget sværmeriske, og
de virkede stærkt tilbage paa Mændene. Man kom saa vidt, at man
ikke taalte at høre nævne Lov, Gjerninger, Helliggjørelse, Omvendelse
o. s. v. — det var kun Tegn paa Lovtrældom, I det første Aar, vi
var i Eid, sluttede baade min Hustru og jeg os til Bevægelsen, skjønt
jeg godt saa Faren, som kunde reise sig. Jeg havde altid holdt af
Rosenius og hans Skrifter, som jeg kjendte meget godt og altid følte
mig opbygget af, saa det var naturligt, at vi sluttede os til, om vi
end ikke tænkte paa at bryde med de gamle. Disse havde forøvrigt paa
denne Tid sluttet sig til Bevægelsen, Men det varede ikke længe,
førend jeg maatte begynde at tage ind Rev i Seilet og søge at stanse
lidt paa Farten. Jeg søgte baade i Kirken og i private Sammenkomster
at mane til Forsigtighed og Varsomhed og ikke at glemme Guds
Ords Krav om Livets Helliggjørelse. Men dette blev taget mig ilde
op, og det varede ikke længe, før der kom Angreb paa min
Forkyndelse og mod Kirken i det hele. Man paastod, at jeg var frafalden,
at jeg var en falsk Lærer, en Lovtræl og lign. Alle ældre i
Menigheden sluttede sig til mig og slog en fast Borg om mig; men de yngre
gik stadig videre. Efterhaanden vokste fiere saa høit, at de kort og
godt erklærede sig for at være syndefrie; de kunde ikke synde mere.
Hvad andre kaldte Synd, var ikke Synd for dem: hvad de end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
