Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem imod; nok er det, at de beskyldte hende for at være den vantro
Jonas, som de havde ombord, og at de gjorde rettest i at kaste hende
overbord. Den stakkars Pige blev, som ventelig kunde være, meget
forskrækket, og var næsten fra sig, da hun kom hjem. Hun kunde
ikke vide, hvad de kunde finde paa; de var troende til lidt af hvert.
Det var vel Spøg; men hos saa ophidsede Mennesker kunde man
aldrig vide, naar Spøgen blev Alvor. Om de blot vilde drive Løier
med hende, var det ihvertfald hjerteløst og raat.
En Søndags Morgen, jeg kom til Vold, mødte der mig en Skare
af Unge, som fyldte hele Værelset og var meget hoirøstede og
ophidsede. De vilde gaa til Alters, sagde de, og det var jo i og for sig
ikke at laste; men samtidig udtalte de sig temmelig haanlig
baade om selve Sakramentet, men særlig om Absolutionen,
som dengang var tvungen for alle Nadverdgjester. De
er-klærede rent ud, at de ingen Synd havde, og ikke trængte til og
heller ikke begjærede Syndsforladelse. Jeg søgte, saa godt jeg kunde,
at vise dem, at under saadanne Omstændigheder var der liden
Mening i at gaa til Herrens Bord, og det var mig en Smerte, saa stor
at jeg ikke kan udsige det, da jeg sagde, at jeg for min Samvittigheds
Skyld maatte erklære, at jeg ikke den Dag kunde stede dem til
Herrens Bord, men bad dem vente. De gav mig enkelte haarde Ord, men
merkelig nok horte jeg aldrig nogen bagefter beklage sig over, hvad
jeg havde gjort.1
Det er ikke saa meget mere at skrive om min Virksomhed i Eid;
men et Par Bemerkninger vil jeg dog gjøre. Jeg havde Øie for
Ungdommen, ogsaa for den som ikke gik paa Opbyggelser, og tænkte
paa, om jeg ikke kunde gjøre lidt for den for at bevare den for at
skeie ud. Jeg vilde prøve at samle den en Kveld i Ugen og fortælle
dem noget eller læse noget for dem. Ja, jeg gjorde det bekjendt, og
der kom nok af unge, Mænd og Kvinder. Jeg havde valgt en vakker
og interessant Fortælling, «Laila" af Professor Friis, som jeg tænkte
kunde være passende at begynde med, Jo, de unge fulgte
Oplæsnin-gen med spændt Interesse; det var det ikke vanskeligt at forstaa, og
det gav de endog tydelig tilkjende. De vilde nok alle mere end gjerne,
at jeg skulde fortsætte. Men det kom nogen i Veien med en Slæde.
Der var kommet enkelte tilstede, som havde misforstaaet Indbydelsen.
De havde ment, at det skulde være en almindelig Opbyggelse, og saa
[’ Om de her skildrede åndelige bevegelser vil man finne nærmere
op-lysninger i Luthersk Ugeskrift 1880 I, s. 42—46 og 177—182.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
