Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jik de høre en Oplæsning af noget helt andet, og de blev yderst
mis-fornøiede, ja harme. At Presten kunde staa og læse op noget, som
de ansaa for rent gudsbespotteligt, kunde de ikke forstaa, og Dagen
efter kom der en Deputation til mig og beklagede meget, at jeg havde
kunnet læse op saadant, som var saa rent forfærdeligt, og de
forlangte bestemt af mig, at det ikke maatte gjentages. Selv Klokkeren,
som var min gode Ven, var ude af sig selv af Bedrøvelse og udtalte
endog, at om jeg vilde fortsætte, kunde han ikke tilstede, at Skolen
blev brugt. Som Vidnesbyrd om, hvor anstødelig og farlig
Oplæs-ningen havde været, bemerkede de, at de havde lagt Merke til, at
nogen af Ungdommen havde leet én Gang; og at man lo i en
Forsamling, havde de aldrig seet før. ja, der stod jeg vakkert i det! At
begynde at forsvare sig, vidste jeg var til ingen Nytte; det vilde kun
gjøre galt værre, og jeg vilde ikke saare eller forarge nogen. Tiden
var ikke kommen endnu.
Der var haarde Sjøreiser for Presten i Eid og Vold, Fjorden
mellem de to Sogne er Vinterstid meget stormende og farlig paa Grund
af de høie, bratte Fjelde og de stærke Kastevinde. Jeg fik oftere prove
dens Farer, og engang var det kun ved et rent Slumpetræf, at
Skyd-sen og jeg ikke omkom. Havde vi været ude nogle Minutter før, vilde
vi alle være omkommet. Men Herren holdt sin beskyttende Haand
over mig denne Gang som oftere før og siden.
Trods alt havde vi det godt i Eid. Værst var det om Vinteren.
«Skjellen" blaaste den hele Vinter, og man kunde stundom frygte for,
at man blev gal under dens bestandige Dur, Fjorden var ofte lei, og
i Bygden selv var ikke Vei til Prestegaarden. Værst var det med
Omgang. Vi omgikkes vore Naboer og Menigheden i det hele, og
det var intet at sige derpaa. Men fremmede saa vi aldrig, og for en
Prest ligger der heri en stor Fare for at forsumpes; der lægger sig
saa let Støv paa Vingerne.
Jeg havde god Tid om Vinteren, og jeg kunde ikke være ledig.
Om Sommeren var det naturligvis Arbeidet ude, som optog mig i
mine Fristunder. Om Vinteren maatte jeg have anden Beskjæftigelse
ved siden af den aandelige, og jeg vendte mig da til det, som laa
nærmest for Haanden for mig: Snedkring, som jeg havde begyndt
med i Barndoms- og Ungdomsaarene. Jeg gjorde mig Høvelbænk
og Værktøi af forskjellig Slags og havde snart et lidet Værksted,
hvor jeg kunde ty hen en Stund hver Dag, Snart kunde jeg arbeide
omtrent hvad jeg vilde, baade simplere og finere Møbler, og jeg gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
