Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindre stærk Grad ønsket og stræbt efter at drikke af Sandhedens
Kilde, og det har været mig saa nogenlunde ligegyldigt, hvad det
dreiede sig om, naar det bare tilfredsstillede min Videbegjærlighed.
Det har voldt mig lige saa stor Glæde at efterforske de mindste
som de største og vigtigste Ting, og jeg dyrker Videnskaben ene og
alene for den Glæde og Tilfredshed, den skjænker mig. Men hermed
har jeg ikke sagt, at Videnskaben er virkelighedsfjern; tvertom, al
sand Videnskab soger mod Livet, og det var kun den gamle,
for-benede, scholastiske Videnskab, hvis yngre Epigoner har gaaet igjen
hos os til den senere Tid, som førte bort fra Livet, fordi den ikke
var virkelig Videnskab, men kun smykkede sig med et falskt Navn.
En Videnskab, som gaar ud fra noget fast og bestemt, som man ikke
maa røre ved, noget ærværdigt, som har Alderens Hævd, har aldrig
været Videnskab. Videnskaben kan kun bestaa, hvor der er virkelig
fuld Frihed; i Tvang dør den. Derfor kan Teologi, hvorved jeg her
forstaar den egentlige Dogmatik eller Troeslære, aldrig blive nogen
Videnskab; Kirken maa gaa ud fra Frelsessandhederne som sin faste
og sikre Grundvold og kan ikke tillade, at de gjøres til Gjenstand
for Tvil og Undersøgelser. Naar alligevel Teologien omgiver sig
med et stort videnskabeligt Skin, saa er det altsammen kun Bedrag
og skal tjene til at imponere de læge paa samme Maade som
Læger-nes Apotekerlatin. Lad Kristendommen være Kristendom, og
Videnskaben Videnskab; det staar de sig bedst paa, begge Parter. At der
er mange Discipliner inden det teologiske Studium, hvor Videnskaben
fuldt ud kan gjøre sig gjældende, som Sprog, Historie, Fortolkning
o. s, v-, er ikke i Strid hermed.
11. I BYNESSET
Jeg fandt mig vel i Eid og havde intet at klage over. Men der
var dog et og andet, som jeg kunde ønske anderledes. Det var meget
ensomt paa Prestegaarden, særlig om Vinteren, og det var ikke heldigt
for en ung Prest at forblive her længe. Reisen til Vold om Høsten
og Vinteren var — som nævnt — alt andet end behagelig, og
.-Skjellen" om Vinteren tog paa mit Humør. Med min Hustrus Bifald søgte
jeg derfor Bynessets Sognekald i 1883, skjønt jeg godt indsaa, at det
i økonomisk Henseende ikke kunde kaldes nogen Forbedring, naar
Hensyn toges til Udgifterne ved Flytning og andre Omkostninger i
Forbindelse med denne. Forskjellen i Embedsindtægter var ikke saa
særdeles stor; men der var en god og ret indbringende Prestegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
