- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
121

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

merkværdig lang Tid for mig at naa didhen; men det gik fremover
med smaa Skridt, og det dagedes lidt efter hvert. Det var kanske
det sikreste, dette; jeg har altid været forsigtig og beregnet saavidt
muligt alt paa Forhaand; kan hænde, dette ogsaa her gjorde sig
gjældende. Sikkert er det, at da jeg begyndte at se med egne Øine,
fik alt et andet Udseende, og jeg blev saa meget sikrere og vissere
i min Opfatning, som denne var modnet gjennem længere Tids
Prøvelse og Overveielse.

Jeg havde endnu ikke grebet Pennen fat for Alvor. Enkelte
For-søg havde jeg nok gjort, baade før jeg kom til Bynesset, og medens
jeg var her. Det begyndte helst med Oversættelser og gik saa efter
hvert mere og mere over til selvstændige Arbeider. En og anden
mindre religios Afhandling sendte jeg ogsaa ud; men det var ikke
meget selvstændigt Arbeide. I det hele maa jeg sige, at Timen
endnu ikke var kommen, og Aanden ikke virksom.

Alt hvad jeg hidtil i denne Tid skrev, var med en enkelt
LJndta-gelse af religiøs Art og gik i praktisk Retning.

Aftenen anvendte jeg altid til Læsning, naar der ikke var
Arbeider, som maatte udføres, eller jeg var ude i Forretninger eller Besøg.
Da læste jeg forskjelligt, især af historisk Indhold, eller andet, som
fangede min Interesse, og jeg begyndte allerede nu det Arbeide,
som siden har fulgt mig gjennem Livet, at undersøge og sætte mig
ind i mange forskjellige Spørgsmaal, som tangerte min Virksomhed
og Livsopgave, eller som greb Samtiden og krævede Svar. Det blev
en bydende Pligt for mig at trænge ind i Sagen, saa at jeg kunde
orientere baade mig selv og andre, som spurgte mig tilraads.

I vor Tid er det saa meget aandelig Gjæring, saa mange
Strøm-ninger, saa mange Sporgsmaal, som paa en eller anden Maade
berører ogsaa religiøse Forholde og Interesser, og det er derfor
natur-ligt, at den store Mængde, som ikke selv kan have Anledning til at
undersøge Sporgsmaalene, henvender sig til sin Prest eller en Prest,
de kjender, og beder om Oplysning og Forklaring, ja, Presterne
finder naturligvis dette i sin Orden; men de gjør intet for at
dygtig-gjøre sig til den Opgave, som her forelægges dem. De mener, at det
er nok, naar de har faaet en Eksamen; dermed er Videnskaben
stanset for dem. Det er med dem, som med den gamle Prest,
Biskop Martensen fortæller om, som, da han skulde gjøre det
rig-tig godt for Biskopen, tog frem sin Dimisprædiken og holdt den
paa Visitatsdagen, da han havde faaet Laudabilis for den. Biskopen
vilde imidlertid ikke rigtig paaskjønne Prædikenens Ypperlighed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free