Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hører man en ældre Kvinde i Hardanger tale, saa er det saa fint, saa
velvalgte Ord, saa langsomt, og det er aldeles, som om hun synger
Ordene ud. Det er Musik, og det merkelige er, at ingen fremmed kan
gjøre det efter; forsøger de, bliver det blot til Spot og Latter. Jeg
hørte saa ofte Haringer sige: Det nytter aldrig for den, der ikke
er født og opvokset i Hardanger, at forsøge at tale
Hardanger-maalet.
Jeg mødte her en Nationalaand og en Kjærlighed til alt vort eget,
alt Norsk, som jeg ikke tidligere havde kjent. Denne Aand fik stor
Indflydelse paa mig og favnede mig i sit Skjød.
Og paa samme Vis er det i andre Henseender. At se en Menighed
i Guds Hus i Hardanger er et opbyggeligt Syn, og jeg blev grebet af
det den første Gang, jeg saa det. Det er præget af høit, stille Alvor,
af Andagt og Ærefrygt. Kirken stod, efter Digterens Ord, paa et
høit og fredlyst Sted, og det sporedes overalt. Vil man lære en Bygds
Kultur at kjende, skal man gaa til Kirken og lægge nøie Merke til,
hvad man der ser. Ser man f. Ex. at en stor Del, kanskje de fleste,
ikke har nogen Salmebog og sidder ganske ligegyldige og ser sig
omkring under Salmesangen, saa ser man, hvad Tidens Ur viser os.
Ser man Folk komme trampende ind i Kirken eller gaa trampende
ud under Gudstjenesten, saa har man et godt Vidnesbyrd om Kultur.
Jeg vil pege paa endnu et Vidnesbyrd. Vi hører i vor Tid om
Slagsmaal, Knivsting, Raaskab, Fylderi o.s.v. i snart sagt hver Avis,
og værst er i det Hovedstaden, hvor man skulde vente den høieste
Kultur. Nu er det merkeligt at iagttage, at naar Folk bliver berusede,
kommer den sande Natur frem, og man kan bedst se, hvor høit
Kulturen staar, naar man giver Agt paa Selskabslivet. Det er et bekjendt
Ord i vor Literaturhistorie om en af vore Digtere, at han «var fransk
midt i Perialen", og det er sagt som en Kompliment til Manden for
hans Kultur. I Paris kan man se Tusinder sidde paa offentlige
For-lystelsessteder, hvor der er Vin og andre Drikke i Overflod, og aldrig
ser man nogen vise Tegn til Fylderi og lignende. Det er Vidnesbyrd
om Kultur. Saaledes ogsaa i Hardanger. Jeg har aldrig i noget
Bryllup eller Lag seet noget Slagsmaal eller noget andet, som vidner om
manglende Kultur. Man hører aldrig vilde Hyl, Eder og
Forban-delser, men kommer man til enkelte andre Bygder, hvor jeg er kjendt,
hører man vilde Hyl og lignende snart sagt hver Lørdagskveld. Ja,
«In vino veritas", det er Sandhed.
Ja, jeg kunde nævne meget andet; men det fører mig for langt.
En Eiendommelighed for Folket i Hardanger er, at det er meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
