Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stærkt, at den ødelægger hele Indholdet for mig. Jeg har havt et
levende Eksempel derpaa. Der var en Prest, jeg ofte hørte, Indholdet
var godt, der var intet at sige derpaa; men Formen var yderst
man-gelfuld; han kunde ikke norsk Rigsmaal og begik grove Feil i denne
Henseende, saa jeg bare sad og ærgrede mig. I Guds Hus bar alt
være vakkert og saavidt muligt fuldkomment. Det bør ogsaa Prestens
Bevægelser og Mimik være, og allermindst maa man faa Følelsen
af, at han er en Skuespiller, og det har jeg stundom følt. Prækenen
bør altid fremføres frit, aldrig oplæses af Papiret; da taber den sin
Kraft og Virkning, selv om Indholdet er godt. Jeg havde ogsaa
oftere skrevet mine Prækener, men da havde jeg altid omhyggeligt
me-moreret dem; naar jeg havde skrevet Prækenen og læste den over,
kunde jeg den ogsaa, Efterhaanden løsrev jeg mig mere og mere fra
Skrivningen; jeg udarbeidede hele Prækenen i Hovedet og kunde den helt
Ord til andet fra Begyndelsen til Enden, og det klikkede aldrig. Men
da maa Talen være logisk og klar, og det har jeg altid tilstræbt.
Kirkesøgningen var meget god; dog ikke som i Eid og Vold.
Menigheden var meget lydhor og fulgte godt med. Den stillede ikke
saa ganske ringe Krav til Prædikanten og var vant til en Mand som
Jul. Riddervold, der var en sjelden Prædikant.
Det var godt at tale Guds Ord i Ullensvang, kanske særlig i
Odda. Jeg saa alle for mig med vaagen Interesse hænge ved mine
Læber, og det var en vidunderlig Følelse at kjende det; det gik som
et elektrisk Stød gjennem mig, og jeg følte mig som baaret paa
usynlige Hænder, eller som om hele Forsamlingen sluttede sig i Kreds
om mig for at støtte mig.
Man maa ikke heraf forledes til at tro, at jeg altid svævede saa
høit; nei, Gud vidste nok bedre. Det er Ydmyghedens trange Vei som
passer os bedst, som Sangeren siger:
«Men at jeg bestandig i Ydmygheds Gange
din Villie kan søge og finde og fange."
Det var ofte meget tungt at stige op paa Stolen, og jeg gjorde
det aldrig, uden at jeg først havde været lidt alene med Gud, og det
var endnu tungere at gaa ned mangen Gang, naar jeg følte, hvor
lidet jeg formaaede at bære Budskabet frem, saa at det kunde naa
Hjerterne.
E11 ung Mand, som jeg kjendte godt, og som ikke var nogen
Prestefiende, sagde engang til mig, da han havde hørt et Foredrag:
/.Hvorfor taler du ikke ligesaa godt om Jesus af Nasaret som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
