Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elve løber ned i den, hvoraf Følgen igjen er, at Isen bliver meget
utryg, og at den ofte gaar op paa enkelte Steder, hvor der saa dannes
aabent Vand, medens den ligger fast andre Steder. Herved spærres
Fjorden for enhver Forbindelse, og Odda bliver aldeles isoleret. Det var
disse Naturforholde, som i ældre Tid lagde uoverkommelige Hindringer
i Veien for Prestens Reiser til Odda. I de Beretninger, som er os
over-leverede fra ældre Tid, er der derfor stadige Klager fra Presterne
over de Vanskeligheder, som Reiserne til Odda medførte. Ogsaa
Baadreiserne den 33 Km, lange Vei fra Ullensvang til Odda havde
sine Vanskeligheder, særlig om Høsten, naar Sydvesten satte ind.
Det har sin Interesse at studere Dagsregistret i Kirkebøgerne,
vi faar et stærkt Indtryk af Vanskelighederne, men ogsaa af, at
Presterne stundom ikke har vist saa særdeles stor Interesse for at komme
ind. Det hændte jevnlig, at der ingen Gudstjeneste var i Odda i
mange Uger, ja Maaneder, Og det var ikke sjelden, at der ingen
Gudstjeneste var i Odda mellem Nytaar og Paaske, da Presten ikke
kunde komme did; og der var ofte kun en 2—3 Tjenester her den hele
Vinter. Mænd som Nils Hertzberg og Nils Koren var dog raske og
uforfærdede Mænd, som vaagede sig frem under Vanskeligheder og
Farer. Der er saaledes en Fortælling, som alle ældre i Ullensvang
i min Tid pleiede at fortælle for derved at fremhæve Korens
Ufor-færdethed. Det var senhøstes, Fjorden havde lagt sig, og det var
umuligt at komme ind. Presten skulde have en Brudevielse i Odda
foruden Gudstjeneste, og for at komme frem maatte han vandre langs
Sørfjordens Østside, hvor ingen Vei dengang fandtes og han derfor
maatte tage sig frem gjennem Ur og Ulænde og over Berg og Hamre,
indtil han kom til Aapoldo. Men her stængtes Fremkomsten af det
lodrette Fjeld, hvor der høit oppe var en liden smal Berghylde, hvor
en Sti slyngede sig frem flere Hundrede Fod over Fjorden. Om
Sommeren kunde fjeldvante Folk, som ikke var svimle, nok tage sig frem.
Jeg har ikke gaaet Rebjørg, som Stien benævnes, men jeg har talt
med en gammel Mand, som havde gaaet den engang, og han skildrede
sine Følelser og sin Stemning med de Ord: «Huf, jeg saa, at der
var kun et Skridt mellem Døden og mig." At gaa denne Sti
senhøstes, naar det begyndte at lægge sig Is paa Fjeldsiderne, var til det
yderste livsfarligt.
Sørfjorden pleier som nævnt oftest at fryse til om Vinteren, men
sjelden bliver Isen liggende længe, og som oftest kan Dampskibet
forsere den. Nu for Tiden holder Dampskibsfarten i Almindelighed
Fjorden aaben om Vinteren. Men i enkelte Aar kan Isen blive saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
