Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stærk, at almindelige Dampskibe ikke kan magte den, og i min første
Embedstid, da der var mindre Dampskibsfart, laa Isen hver Vinter
som Hindring for Fremkomsten. Isen laa stundom helt ud til
Ullensvang, ja ud til Helland; dette var dog sjelden, og den var aldrig saa
stærk, at Dampskibet ikke kunde bryde den. Til Børve, Naa eller
Espe laa den derimod meget ofte, saa at Skibet maatte stoppe ved
43. Odda i Hardanger 1909.
Iskanten, og da var der intet andet at gjøre, end at spænde Skoiterne
paa og gaa de 15—20 Kilometer, som var igjen. Jeg fik rigelig
Anledning til at glæde mig over, at jeg havde lært at bruge Skøiterne i
Oslo i min Ungdom. Jeg har mangen Gang gaaet Isen fra Borve
eller Naa og lidt længere inde til Odda, ud og ind; det er 25 til 17
Kilometer. Var det god Is, var dette ingen Sag, men ofte var Isen
daarlig, ujevn og delvis dækket af en tyndt Lag Sne og fuld kanske
af Hul og Sprækker, og da var det ingen Lyst. Det kræves en
Sports-mand hertil, og slidsomt var det ofte. Jeg ved, at jeg mangen Gang,
naar jeg i Mørkningen spændte Skoiterne af mig i Odda, var saa
udkjørt og træt i Benene, at jeg sank aldeles sammen og næppe kunde
gaa op til Prestestuen. Det var en voldsom Paakjending, og jeg
maatte kaste alt Tøi fra mig for at være ledig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
