Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som en haard Vei, og blaast lige bort i Fjeldvæggen paa den anden
Side af Fjorden. Vi havde lidt samme Skjæbne, havde vi været der.
En anden Gang var jeg i en ubehagelig Situation. Jeg skulde
til Odda og gik fra Skibet direkte ned paa Isen, som var fin og jevn,
rigtig god Skøiteis, saa jeg lovede mig god Fornøielse. Der var
mange Mennesker, som skulde til Odda, da der skulde være Ting.
Jeg havde faaet et Par nye Skøiter, og de saa meget lovende ud;
jeg var saa sikker paa dem, at jeg ikke havde prøvet dem paa
Benene. Herfor fik jeg undgjælde; thi da jeg skulde binde dem paa,
viste det sig, at Bindingen ikke passede, og at Skøiterne ikke vilde
sidde fast; jeg prøvede flere Gange, men forgjæves, og jeg saa, at
jeg blev alene; det var 15 Km. til Odda, og Isen var speilglat; men
det var forfærdelig ondt at gaa paa den, og det begyndte at mørkne.
Det var ikke trøstefulde Udsigter; men heldigvis kom der en Kjører,
som var blevet heftet lidt, og da var jeg reddet.
Det kunde være mange Oplevelser paa Isen, jeg kunde fortælle
om; men det kan være nok med, hvad her er nævnt. Jeg var den
sidste i Ullensvang, som fik Anledning til at prove disse
Besvær-ligheder, og jeg antager ogsaa, at der ikke havde været nogen før
mig, der gik saa paa Skøiter til Odda som jeg. Og det merkelige
er, at der ikke var Messefald i Odda i de mange Aar, jeg var her,
paa Grund af Naturhindringer.
Jeg var dog aldrig i nogen overhængende Livsfare paa mine
Reiser til Odda; men det var jeg derimod paa en anden Vei, hvor
jeg ikke havde ventet nogen Fare. Jeg havde været i Kinsarvik og
var kommen ind til Dale, hvor jeg gik op til en syg Kone og
snak-kede med hende. Hesten stod nede paa Veien; den var gammel og
rolig, men var bleven lidt stiv i Benene. Jeg kom ned igjen til
Hesten og steg op i Kariolen. Veien var smal og gik langs en
brat Skraaning; der var en høi Mur paa den nedre Side, og
nedenfor var det en brat Bakke, som bestod af Græsmark med enkelte
Stener, som stak op hist og her. Jeg havde saavidt sat Hesten i
Gang; den gik ganske rolig og sagte, da den med engang snublede
og kastede sig udover Veien og Kariolen efter. Alt gik rundt i
Luften, og den ene Arm paa Kariolen blev brækket. Paa Grund af
den stærke Skraaning blev vi slynget langt nedover Bakken, jeg
antager, det kunde være som en 30 Alen. Jeg faldt paa Hovedet
med Kariolen over mig og kom lige ved en jordfast Sten med
Hovedet i en Fordybning ved Siden af Stenen. Alt var, som om det
var lagt til Rette for mig; nogle Tommer til Siden, og jeg havde
bns - xvi
li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
