Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En dansk Kunstnerinde, som jevnlig besøgte Fru Ingeborg von der
Lippe Konow paa Leikvoll (Helleland) og da sammen med hende
oftere var hos os, var Frøken Suzette Skovgaard, Datter af den
bekjendte danske Maler Professor Skovgaard og Maler som Faderen.
Sidste Gang, hun var hos os, var antagelig omkring 1900 eller kanske
lidt før. Hun var da gift med en ung, meget vakker og beleven Herre
fra Kjøbenhavn, Grosserer Hans Nikolai Holten. En Aften var de
hos os; muligens var der flere her, det husker jeg ikke; men hvad
der hændte den Kveld, glemmer jeg ikke. Min Hustru foreslog, at
Selskabet skulde gaa bort i Roth-Stuen, hvor der var tændt paa Peisen.
Saa skede, og Selskabet leirede sig rundt Peisen, og Ølkanden gik
rundt. Ingen anede nogen Fare, og Samtalen var munter og
fortrolig. Under denne reiste Holten sig og gik ud, og en Stund efter
kom han ind igjen, uden at nogen fæstede sig derved. Det forekom
mig, at han var blevet meget stille, men jeg lagde ikke nogen Vægt
derpaa. Selskabet skiltes ad som sædvanlig, og først Dagen efter fik
jeg vide, hvad der havde tildraget sig den foregaaende Aften. Vor
Datter fandt om Morgenen nedenfor den nævnte Stue en Lommebog;
da hun aabnede den, saa hun til sin Forundring, at den indeholdt
mange Penge, deriblandt mange Guldpenge, og hun saa tillige, at
Bogen maatte tilhøre Holten. Hun gik straks til dem med Bogen, og
nu fortalte Holten, at han om Aftenen var faldt ned fra Verandaen
eller Gangen foran Stuen. Denne Gang havde Rækværk paa
Langsiden, men ikke for Smalenderne. Paa den øvre Side var Indgangen
og behøvedes intet Rækværk; men den nedre Ende vendte ud mod
den stærkt skraanende Grund, der helder ned mod Veien. Her var
Høiden fra Gulvet til Foden af Grundmuren omkring 3 Meter, og her
laa en stor Steinrøis i den bratte Hældning. Den, som gik
ud-over her, maatte falde paa Hovedet lige i Røisen. Det var høist
ufor-svarligt, at der ikke var sat Rækværk for; men alle i Huset kjendte
Faren og vogtede sig vel. Der var til Sikkerhed hængt op en Lygt her;
men det viste sig, at dette ikke var nok. Hr. Holten kom ud, saa
Lygten, men kunde i Mørket ikke se, hvad der var udenfor, og gik
lige ud og bardus i Steinrøisen. At han ikke slog sig ihjel, er mig
aldeles ufatteligt; men et Faktum er, at han, trods det voldsomme
Stød, dog kom til Bevidsthed igjen og i Virkeligheden var uskadt.
Jeg blev rent forfærdet, da jeg fik høre dette; paa et hængende Haar
kunde en frygtelig Ulykke været indtruffet. Det er mig den Dag idag
ufatteligt, hvorledes han slap fra det med Livet eller iaifald uden en
større Skade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
